Den grønlandske dør

Minder fra  Grønland

En grønlandsk maske.

Jeg fortalte forleden om Melinas grav - et lille stykke Grønland på kirkegården i Farsø. Men graven er nu ikke den eneste påmindelse om Farsø-malermesterens store kærlighed til Melina og Grønland.

Malermester Alfred Rasmussen har i mange år holdt til på Søndergade i Farsø i en lille etageejendom, der ligger på stedet, hvor forfatteren Thit Jensen - søster til byens store søn, nobelpristageren Johannes V. Jensen - i sin tid fødtes. Huset bærer tydeligt præg af, at her bor en maler, der kan lidt mere end bare vedligeholde vægge.

Den grønlandske dør.

Porten til baggården prydes af et stort vægmaleri fra byen i gamle dage - og inde i selve baggården er der talrige eksempler på Alfred Rasmussens kreativitet, blandt andet en typisk grønlandsk dansemaske.

Men det mest sjove er nu nok døren, der er holdt i ægte rødt med små vignetter med grønlandske motiver.

Far og mor - med gammel grønlandsk retsskrivning.

Påskriften er ABD - og det viser, at malermesteren kan sin grønlandske ABC. For bogstavet C findes ikke på grønlansk - og de grønlandske børns første læsebog hedder derfor selvfølgelig ABD.


På døren står der også Atâta og Anâna - grønlandsk for far og mor. Det var jo i halvtredserne, at Alfred Rasmussen arbejdede i Grønland. Det var mens Kleinschmidts retsskrivning stadig var god latin i det grønlandske - og derfor er den lange A-lyd udtrykt ved circomflex. I 1972 vedtog det daværende landsråd en retsskrivningsreform - og far og mor skrives derfor Ataata og Anaana i vore dage.

Nederst til venstre ses kirken i Narsaq
 og svigermors hus i Sagdlit.

Ud mod Søndergade havde Alfred Rasmussen en lille butik - og udstillingsvinduet er fortsat bevaret. I dag bruger Alfred Rasmussen vinduet til at udstille nogle af sine husmodeller. De fleste forestiller kendte bygninger i Farsø - men mellem den gamle jernbanestation, spejderhuset og sparekassen finder man sandelig også en model af kirken i Narsaq og svigermors hus i Sagdlit.

Det var i Narsaq kirke, at Alfred i 1956 fik sin Melina - og prægede ham i en sådan grad, at der i dag findes et lille stykke Grønland i den vesthimmerlandske stationsby.