Afsked til tiden

Landet rundt med Blenda Viking

Blenda Viking fik en velfortjent afskedskrammer.

SAS levede op til sit ry som verdens mest præcise luftfartsselskab, da man lørdag sagde farvel til selskabets MD-80'ere.

Denne smukke snude bliver
 fremover et sjældent syn i Danmark.

Præcis kl. 10.30 kørte Blenda Viking ud fra den smukke Vilhelm Lauritzen-terminal i CPH. På startbanen holdt vi stille nogle få sekunder, mens piloterne skruede helt op for de to Pratt & Whitney-motorer. Så blev bremserne sluppet, og vi skød fremad - og opad...

På denne særlige flight fik vi en start som var det sovjettiske militærpiloter, der sad i cockpittet. Opad det gik - og snart var vi over skyerne.

Det er sådan en stund, der giver store og ellers ufølsomme mandfolk gåsehud og en klump i halsen ved tanken om, at det var sidste gang. Trykket, accellerationen - og ikke mindst lyden, den fede lyd.

Dåbsattesten.

Og så var vi ellers på vej rundt i fædrelandet. Med laksesandwich på tallerkenen og champagne i glasset. For det var en ganske særlig flyvning - og selvfølgelig var serveringen ombord også lidt ud over den kop kaffe, der ellers gør SAS til noget helt særligt i dansk luftfart anno 2013.

Kabinepersonalet var stadset op til fest og bar uniformer fra forskellige perioder i SAS glorværdige fortid. De gjorde deres bedste for at få de 150 flyveentusiastiske passagerer med trafikministeren i spidsen til at føle sig godt tilpas - og opgaven blev løst til UG med kryds og slange.

Lowpass over Aalborg - udsigt mod
flyvestationen og Vendsyssel.

Først gik turen mod Aalborg - hvorfra jeg var lettet få timer forinden - og et flot lowpass i 100 meters højde hen over bane 28/08. Passagerne i styrbords side havde en flot udsigt til flyvestationen og senere Gjøl og Øland - og jeg vinkede forsigtigt til fruen på Nørremarksvej.

Så gik turen til Billund og endnu et lowpass, op over Fyn til Storebæltsbroen. Her skulle vi have haft selskab af et par F-16 fra RDAF - men dette luftige møde måtte aflyses på grund heftig vind og turbulens. Til gengæld fik vi endnu et lowpass langs en af verdens længste broer - og mon ikke der har været et par bilister, som har haft svært ved at holde øjnene på vejen?

Et minde fra en svunden tid. MD-80 er fra den tid,
hvor det stadig var tilladt at ryge om bord.

Herefter slog vi et smut op i solen over skyerne, inden vi nærmede os CPH igen. Men ikke den helt normale landingsprocedure. Først et ordentlig slag ud over Øresund langs broen og så tilbage igen på den anden side af broen, et lowpass over bane 30 - en særlig hilsen til flyspotterne nede ved Flyvergrillen - og et endelig et ordentligt herresving i lav højde ind over Kongens København og Slotsholmen.

Trafikministeren forudså, at der mandag vil ligge bunker af klager fra de støjforskrækkede og følsomme københavnere på hendes skrivebord - men glædede sig så også over, at de nye Airbus A320'ere, der afløser MD-80, er væsentligt mere støjsvage.

På vej ind mod Vilhelm Lauritzen-terminalen blev vi mødt at CPH's velvoksne brandbiler, som sendte kaskader af vand op mod Blenda Viking. Det er branchens normale måde at sige farvel på - man bruger det vand, som der heldigvis aldrig blev brug for.

Klokken 12.30 var det fordi - akkurat som planlagt - og SAS havde givet MD-80 et værdigt farvel over det Danmark - hovedlandet og hovedstaden - som flyet har bundet sammen gennem 28 år.

Klar til departure foran Vilhelm Lauritzen-terminalen.

Kabinepersonalet var stadset op til afskedsfest i historiske uniformer.

MD-80 Farewell Flight var ikke lige stedet, hvis man ikke bryder
sig om at blive fotograferet. Bemærk i øvrigt 2 + 3 sædeopstillingen. Det
 har altid været en væsentlig årsag til MD-80's popularitet.

En sidste dag på kontoret. Det er ikke lige til at se det,
men billedet er lavet i luften mellem Aalborg og Billund.

Et lidt psykedelisk syn. Sådan ser det ud indefra,
når brandfolkene i CPH hædrer et fly eller en kaptajn, der går på pension.

Så er det forbi. MD-80's karakteristisk bagdel med
 T-profilen. I baggrunden står afløseren - Airbus A320neo - parat.