Sommerens plager
 |
| Regnklægen er en rigtig landeplage. |
Og når talen falder på klæg, kan vi vist allesammen blive enig om, at det er tilladt at brokke sig. For klægen er en af sommervarmens mest irriterende følgesvende. Den angriber alle varmblodede væsener - inklusive kolde nordboer - uden varsel og bagfra. Altid fejt og bagfra - og pludselig, bedst som man går i egne tanker, kommer der et sviende stik fra læggen eller foden - eller hvor kræet nu har sat sig.
Skaden er sket, selv om man klasker den øjeblikkeligt. For samtidig med at den bider hul på huden for at labbe blod i sig, spytter den nemlig blodfortyndende stof ind i såret. Det er det stort set det samme, som sker, når myggen stikker - men klægens spyt er altså stærkere og menneskekroppen reagerer for de flestes vedkommende temmelig voldsomt på indsprøjtningen.
Stedet hæver og klør - som bare pokker - og man er vanviddet nær. Især når man som jeg samler små halvtreds stik i løbet af et par dage. Jeg er ikke meget for at indrømme det - men jeg snød altså og snuppede en håndkøbs-antihistamin for at blive kløen kvit. Jeg er ellers ikke så meget for moderne teknologi - men her kommer videnskaben os for en gangs skyld til hjælp.
Det er regnklæg, som vi døjer med her på parcellen - og den er ganske almindelig overalt i det åbne land i Danmark. Det er kun hunnen, der stikker. Hanner er selvfølgelig anderledes fredsommelige og holder sig til blomsterstøv.
Klægen angriber altid bagfra og fra skyggesiden. Så et godt råd mod klæg er at gå ud med solen i ryggen. Så skulle man angiveligt få fred, påstod Hans Otto Bisgaard i Naturkalenderen forleden morgen i radioen.
Klæger ligner fluer til forveksling - og familien tegner sig da også for de største fluer i den danske fauna - blandt andet okseklæg og hesteklæg på hele 25 mm. Men ellers er det mest fascinerende ved klæg de store, flotte og farvestrålende facetøjne. Regnklæg er på størrelse med en almindelig husflue, men kan kendes på de marmorerede vinger.
Klæg omtales ofte som bremser - men det er en fejl. Bremsen er også et irriterende dyr. Men den irritererer ved at lægge æg på heste og kvæg. Det klør - og dyret slikker så æggene i sig, hvor de gennemgår larvestadiet i tarmene, forpupper sig under huden og kommer så frem gennem en byld i huden, når de er voksne. Meget ubehageligt - men har altså ikke noget at gøre med en ganske almindelig blodsugende og møgirriterende klæg.
 |
| Sikke nogle store øjne, du har... |
2 kommentarer:
Netop hjemkommet fra Tyskland blev jeg overfaldet af sådan et kræ. Sjovt og informativt at opdage og læse din blog kort efter.
Jeg har altid kaldt dem for hestebremser. Det ved jeg nu, er en fejl. Jeg kan dog huske mit første møde med dem. Jeg arbejdede med at skære grøde omkring Farsø for mange år siden. Bent Høberg og Poul ???, som jeg arbejdede sammen med, opfordrede mig til at prøve, hvordan sådan et bid føles. Det prøvede jeg og jeg gør det aldrig mere. Jeg er sikker på, at det var en hestebremse, men jeg undlod at slikke såret i mig. :)
Hej Ole
Tak for sjove kommentar - og tak for rosen.
Det er som altid en kilde til bestandig glæde for mig, når jeg kan yde mit lille bidrag til den almindelige folkeoplysning.
Send en kommentar