Af jord er du kommet...
Gråspurven tager en dukkert. |
Men derfor er der jo ikke nogen grund til at slække på hygiejnen. Sådan synes i hvert fald grå- og skovspurvene at tænke i disse dage. For overalt, hvor der er bar jord, ser man grossenollikerne bade i støvet.
Sand og jord sprøjter til alle sider. |
Under mere normale vejrforhold ville de opnå det samme med en tur i fuglebadet, men nu er vandet sparsomt - og så skal det i hvert fald ikke spildes på et bad.
Forrestene er vand og støvbad også to uforenelige størrelser. For fuglenes fine fjerdragt vil blive fuldstændigt ødelagt af mudder, hvis fuglene bader i støvet med våde fjer. Så der er altså en god grund til, at det kun er i tørre somre som i år, at man kan se det sælsomme syn.
Her på parcellen har spurvene kastet sig over kartoffelbeddet. Her - hvor de første kartofler er gravet op - er der masser af tør, sandet jord, som er det allerbedste til et rigtigt støvbad.
Fuglene er desværre blufærdige, når de bader. Så de vil helst ikke have tilskuere. Som en anden voyeur måtte jeg derfor lægge mig på lur for at få et par billeder af badeseancen. Desværre - for jeg kunne ikke undgå at få en lidt irriterende tagetes med i billedet. Men så tørt som det er, bør vi vel glæde os over, at der i det hele taget er noget, der blomstrer i haven...
Grossenolliken basker, så det vasker... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar