Spisetid

Svalegang i bøgetræet

Svalefar fodrer ungerne.

Landsvalens første kuld unger har netop forladt den trygge tilværelse i rederne oppe under kostaldens tag.

Men endnu nogen tid får de et hjælpende næb fra far og mor, stoppet med gode, sunde og nærende insekter. En madpakke, der hjælper dem godt i vej, når den store verden skal erobres.

For de danske landsvaler er mere berejst end danskere i almindelighed. Vinterkvarteret ligger nemlig i det sydlige Afrika. Endnu er der god tid inden turen går derned - men ungerne må også til at vænne sig til at klare sig selv.

For også netop nu får mange af svaleparrene andet kuld unger. Og så har far og mor ikke længere tid til at tage sig af teenagerne.

Ungerne venter på mad.

Fodringen af de voksne unger foregår i relativ god orden. Ungerne sætter sig på en telefontråd eller en gren på rad og række og venter, mens forældrene flyver rundt og fanger insekter. Et kort sekund dukker far eller mor op, alle ungerne åbner næbbet og den heldige får en mundfuld insekter. Og straks flyver den gamle videre. Der er nemlig ikke tid til snak i landssvalens hårde verden som insektjæger.

 Her på parcellen ynder ungerne at sidde på en af bøgetræets yderste grene. Jeg kalder det svalegangen - selv om det egentlig er noget helt andet. Skulle man drage en parallel til menneskeverdenen, er denne svalegang vel i virkeligheden noget af det nærmeste, man i svalens liv kommer en kavalergang.

Det går stærkt, når ungerne fodres af. Det er faktisk lidt af en fotografisk udfordring - også fordi et billede af "spisesituationen", som det hedder i pædagogsprog, nødvendigvis må tages i modlys op mod den lyse himmel.

Her har jeg gjort en dyd ud af nødvendigheden. Svalefar har netop afleveret madpakken, men endnu sidder alle ungerne med åben mund. Selv om billedet ikke er perfekt belyst, er situationen klar i al sin grafiske enkelthed. Vi ser tydeligt ungernes åbne næb - og det er faktisk nok til at fortælle historien. Rent æstetisk synes jeg forresten også, at billedet holder vand - selv om det ofte er fjerdragtens mere eller mindre farvestrålende enkeltheder, der er i fokus, når man fotograferer fugle.