Pindgrisen kom forbi
Et flot eksemplar af Erinaceus europaeus - det europæiske pindsvin - trykker sig i skovbunden. |
Det er der såmænd så tit, for her er haven mere natur end kultur - og den tætte underskov med en skøn blanding af liljekonval, primula, hosta, ramsløg, skvalderkål, vorterod og andet godt fra Vorherres store herbarium er hjemsted for både mus, frøer og tudser. Og så er stedet meget brugt af solsorter på ormejagt.
Men denne stille sommeraften var der altså mere liv end normalt derhenne.
Så jeg ville da lige tjekke, hvad der var på færde. Jeg havde nok en mistanke - sniffen og snøften er sikre tegn på Erinaceus europaeus, men alligevel slog hjertet lidt hurtigere, da jeg så, at det var et pindsvin. Faktisk ved jeg ikke, hvem der blev mest forskrækket - pindgrisen eller mig.
Pindsvinet gjorde, som den slags har for vane. Den rullede sig sammen og trykkede sig mod skovbunden. Heldigvis - for det gav mig tid til at hente kameraet.
På den anden side ville jeg gerne have haft et billede med hele pindsvinet - men det lod sig ikke gøre. Så længe pindsvinet kunne mærke mig, rørte det sig ikke ud af flækken. Så desværre kunne det ikke blive til andet end en pindsvineryg.
Vi har altid haft pindsvin i nabolaget. Ofte finder jeg deres efterladenskaber - og glæder mig, for pindsvinet er med til at holde bestanden af snegle og insekter nede.
Men selv om jeg om sommeren bruger det meste af min tid udendørs, var det nu første gang, jeg fik et glimt af et pindsvin her i haven. Det skal selvfølgelig deles med bloggens læsere - og jeg lover at bringe mere, hvis jeg igen er heldig og falder over den pikkede haveven.
For jeg skal i hvert fald nok høre det, hvis Dina finder et pindsvin. Med sin grønlandske baggrund er hun ikke helt fortrolig med den danske fauna - og hun mente nok, at vores pindsvin var betydeligt større end pindsvin sådan i al almindelighed. Deri er jeg nu ikke enig - men det kan jo være svært at bedømme proportionerne, når man kun har TV-billeder som referencer. Det har jeg oplevet før - blandt andet når skrubtudserne dukker op i jordbærbeddet. Den reaktion vil jeg til gengæld skåne læserne for...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar