Man kan mene, hvad man vil om Ilulissat. Men to ting står fast: Isfjorden er på UNESCOs verdensarv-liste og noget helt enestående - og så er det en by med masser af fotomuligheder.
Isfjorden er enestående, fordi verdens mest produktive bræ ligger inde i fjorden og spytter det ene isfjeld efter det andet ud. De holder nærmest i kø ved fjordens munding for at komme ud og leve det liv, som et isfjeld med rimelighed kan forvente - en langsom optøen i det salte og varmere hav. Produktionen af is er så stor, at den modsvarer New Yorks årlige vandforbrug - om dagen. Isfjorden er nærværende - uanset hvor i Ilulissat, man opholder sig.
Samtidig er Ilulissat på mange måder en voldsom eksotisk oplevelse, fordi byen er et lille grønlandsk samfund midt i hundeslæde-distriktet. Hundene dominerer byen og kan høres overalt. Men selvfølgelig er der også plads til biler og en enkelt gul bybus.
Ilulissat byder på noget for enhver god smag. Byen er jo Grønlands førende på turistfronten, så fine restauranter med førende kokke findes der flere af. De friske grønlandske råvarer virker som en sand magnet på madkunstnerne.
Men der er også de mere ydmyge steder for den lokale befolkning, hvor ikke alene en gruppe danskere trænger sig på. Også en større gruppe indbyggere af fjernøstlig herkomst har skabt sig en tålelig tilværelse her 700 km nord for polarcirklen, så ikke en gang en kineser-grill mangler de i Ilulissat.
Onsdag går turen videre til Nuuk.
Ha' det
Jesper
Min egen frokostavis
11 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar