Mælkeflyveren

Onsdag formiddag gik turen fra Ilulissat til Nuuk med mælkeflyveren - eller kysthopperen, som den hedder i Air Greenlands reklamer.
Det er sådan et grønlandsk svar på et bumletog, som stopper ved alle stationer. Helt konkret tog den cirka 1000 km lange tur tre en halv time med mellemlandinger i Aasiaat, Sisimiut og Maniitsoq.
De tre byer fik for en halv snes år siden nogle små lufthavne, så man slap for den dyre og meget vejrfølsomme helikoptertransport. Billedet af lufthavnsbygningen i Sisimiut kunne derfor lige så godt være taget i Maniitsoq eller Aasiaat, da de tre lufthavne er helt identiske.
Det er forresten en ganske speciel oplevelse at flyve med mælkeflyveren. Der er sådan noget lidt ekspeditionsagtigt over det, da ruten er en kombineret fragt og passagerflyvning. Helt konkret foregår det ved, at et antal sæder bag i flyet bliver brugt til post og varer. Det kan godt virke lidt primitivt og overvældende på turister fra den mere civiliserede verden, men sådan er vilkårene altså i Grønland. Uanset hvor man bor, vil folk jo gerne have både post og friske grøntsager.
Forresten er servicen helt i top. Air Greenland er et af de selskaber, som stadig serverer kaffe på flyvningerne - og det kan godt blive til adskillige kopper kaffe og småkager på sådan en formiddag i godt vejr mellem Ilulissat og Nuuk.
Da mælkeruten jo også er postfly, skal turen flyves uanset hvor få passagerer, der er. Det giver god plads i kabinen - noget der efterhånden også er et sjældent syn i resten af verden, hvor den hårde konkurrence og omkostningsfokus betyder, at flyene som regel er fyldt helt op.
Nu kunne man jo tro, at mælkeflyveren er en smart måde til at opleve Grønland på en formiddag. Men da alle lufthavnene ligger langt uden for byerne, og opholdet hvert sted som regel kun tager cirka 20 minutter, er der altså grænser for, hvor meget man ser - altså bortset fra en stribe standardiserede lufthavnsbygninger.
Som det meste af Air Greenlands indenrigsflyvning foregår turen med slideren i den grønlandske infrastruktur - DASH 7. Flytypen er efterhånden noget bedaget, men er stabil og trofast og kan med sine store ror og fire motorer lette og lande på noget nær et frimærke. Men DASH 7-æraen rinder mod enden. Air Greenland er netop begyndt udfasningen af flytypen og har foreløbig anskaffet to DASH 8-200, som bliver indsat i trafikken i løbet af foråret.

Ha' det
Jesper