Vi har hele vinteren med jævne mellemrum haft besøg af blåmejser på foderpladserne i haven, men indtil denne weekend har det ikke rigtig lykkedes mig at tage nogle ordentlige billeder af denne lillebitte mejsefugl.
Blåmejsen ligner meget musvitten, og den konkurrerer da også med denne om både fødeemner og redepladser. Den kan imidlertid kendes på den tydelige blå hovedfarve - og så er den mindre end musvitten.
Blåmejsen er ikke så talrig som musvitten. I 2000 var der cirka en million musvitter i landet, mens der kun var cirka 250.000 blåmejser. Men bestanden kan svinge ganske voldsomt og topper i gode oldenår. Det skyldes, at blåmejsen lægger helt op til 16 æg, der klækkes i det tidlige forår og giver arten et darwinistisk forspring til musvitten.
Denne ynglesucces bliver der sikkert god brug for i år. Det er tydeligt, at vinteren har været hård for fuglene. Vi har slet ikke så mange fugle ved fuglebrættet nu, som vi havde ved juletid.
Blåmejsen er temmelig svær at fotografere, da den stort set er i bevægelse hele tiden, men her er da et par rimelige billeder. Jeg var lørdag også på kig efter gærdesmutten, men den er endnu værre. Hele tiden i bevægelse ind og ud mellem de visne blade i bøgehækken, så et billede af en gærdesmutte fra haven ved det lille hus på Øland, må du have til gode til en anden god gang.
Ha' det
Jesper
Min egen frokostavis
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar