Torden og lynild

Lørdag eftermiddag blev Øland ramt af et imponerende voldsomt tordenvejr. Det havde rumlet noget i himlen i en times tid, og jeg troede ærlig talt, at det var gået forbi os. Faktisk i en sådan grad, at jeg var begyndt at vande nogle nyplantede jordbær.
Men så brød det løs. Først lidt spredt regn og lidt mere torden - og så pludselig stod himmel og jord i et. På en knap time fik vi mindst 50 mm regn. Hvor meget vi fik sådan helt nøjagtigt, kan jeg ikke sige, da regnmåleren simpelthen løb fuld. Men klimanormalen i Nordjylland for august er på 57 mm, så det var voldsomt.
Nu er vi jo sådan et par polartosser - og slet ikke vant til den slags vejr. Torden og lynild er temmelig sjældent i de arktiske strøg. Så når normale danske går indendørs og skutter sig i uvejret, går vi udendørs for rigtigt at høre og se, når det tordner og lyner.
Bilen røg ud af carporten, og så bænkede vi os ellers i et par havestole med en kande tordenkaffe. Især for Dina er den slags vejr en rigtig stor oplevelse, og hun havde gang i kameraet - og det er da også hendes billeder, som illustrerer historien her.
Efter tre kvarters normal torden og regn tog uvejret voldsomt til, og det begyndte at blæse og hagle. Så var det ligesom det ikke var så sjovt længere.
Vandet begyndte at trænge ind i udhuset over dørtærkslen - og det er ærlig talt et problem, da vi stadig har nogle flyttekasser stående der. Og som det ses tydeligt på dette billede, var det også lige før, at det var gået galt ved terrassedøren i spisestuen. Hvis det i fremtiden skal til at være normalt med den slags uvejr, kan det da godt være, at vi skal til at anskaffe os nogle sandsække.
Men fascinerende er det, når naturen sådan slipper kræfterne løs. På et tidspunkt lå fronten lige ud over fjorden i indflyvningen til lufthavnen i Aalborg. Vi så en af flyvevåbnets helikoptere kæmpe sig igennem i få meters højde. Jeg har jo fløjet en del i helikopter i Grønland og ved smerteligt, hvor følsomme den slags flyvejern er over for turbulens, så det har bestemt ikke været sjovt at være ombord.
Efter stormen kommer stilheden. I det stille vejr med den friske rene luft efter regnen tog vi et smut til Blokhus for at spise aftensmad. På hjemturen havde vi verdens flotteste solnedgang - og selvfølgelig havde vi ikke kameraet med. Så den må du tænke dig til...

Ha' det
Jesper