Tromsø Forsvarsmuseum

Når man kører ad E8 - Tromsøs livline til Europa - lige syd for byen, passerer man et ydmygt vejskilt, som viser til Tirpitz-udstillingen.
Jeg har kørt forbi en del gange - og lørdag havde jeg tid til at se nærmere på det, for historien om Tirpitz er en rigtig god nordnorsk historie fra anden verdenskrig.
Údstillingen viste sig at være et lille lokalhistorisk museum samlet på tre lokaliteter langs den gamle landevej. I en bunker fra krigen en udstilling om Tirpitz og ikke mindst bombningen af et af Hr. Hitlers væsentlige strategiske våben.
I en gammel barak var der en udstilling om krigen og freden i Tromsø. Desuden en udstilling om Operation Birke - det tyske tilbagetog fra Rusland og Finland i efteråret 1944. Det er en tragisk historie om ufattelige lidelser, hvor tyskerne brændte hele Finnmarken af som et led i den brændte jords taktik, som de jo selv havde fået at føle i Rusland. Men ikke alene lidelser fra norsk side - også tyskerne sled med det barske klima og der var store problemer med insubordination og faneflugt, hvad utallige disciplinære standretter og summariske henrettelser vidnede om.
Endelig består forsvarsmuseet af en udstilling af noget af det tyske isenkram i forbindelse med en kanonstilling, som har beskyttet indsejlingen til Tromsø.
Tromsø forsvarsmuseum er et ganske udmygt sted - drevet af et dusin pensionerede ildsjæle, som ikke mener, at denne del af historien skal gå i glemmebogen. Der er langt til den standard, som vi kender fra for eksempel det tilsvarende Museumscenter Hanstholm om Vestvolden. Offentligt tilskud er der ikke noget af - jo, man havde vistnok fået 5.000 kroner af kommunen i 2003 eller var det 2004. Det er som om krig og rigtige helte ikke lige interesserer det rødgrønne bystyre af venstresnoede fredsnaivister. Måske de tror, at man kan få alt det onde til at gå væk ved at stikke hovedet i busken som en anden struds. Den officielle holdning kan egentlig undre, al den stund at Tromsø faktisk var norsk regeringsby i tiden efter okkupationen og frem til sommeren 1940, hvor den norske konge og regeringen gik i eksil i London.
Jeg fik mig en lang snak med en af folkene bag museet, Knut, som viste sig at være et særdeles vidende menneske, der kunne fortælle mange historier om krigen - og de traumer, som det norske folk efterfølgende har slidt med. Ikke blot fordi der var en del fremtrædende nordmænd, som sympatiserede med tyskerne, men i lige så høj grad fordi den norske modstandskamp åbenbart blev forplumret af en angivelig rivalisering mellem de forskellige forsvarsgrene.
Ud over at kunne fortælle levende om de norske forhold, kendte Knut også til danske forhold - blandt andet den fantastiske historie om Anders Lassen (se også her), der posthumt - som en af de få udlændinge - blev tildelt det engelske Victoria Cross.
Som sagt - Tromsø Forsvarsmuseum er et ganske ydmygt sted, men ved nærmere eftertanke synes jeg, at det er ganske aldeles for dårligt, at jeg har boet her i mere end to år uden at besøge det. Stedet være hermed anbefalet andre besøgende i Tromsø.

Ha' det
Jesper