Det lunefulde net

Helene Tursten er tilbage på banen igen. Efter en svag klichepræget præstation med Manden med det lille ansigt er formkurven stærkt opadgående med Det lunefulde net.
Bogens første halvdel skæmmes godtnok lidt af for meget politisk korrekthed, nogle stive replikker og lidt kildeafsmitning, men da først handlingen kommer i gang, så går det over stok og sten.
Drabsafdelingen i Göteborg arbejder i bogen med to forskellige mordsager, men den ene bliver overført til afdelingen for kolde sager, hvor Irene Huss' tidligere chef Sven Andersson residerer. Og jeg tror helt ærligt, at det er bogens styrke, at fokus fjernes fra den altid engagerede og forargede Irene Huss, som ellers har alle de rigtige meninger. Det er også en styrke ved bogen, at Helene Tursten har opgivet sin vane med at sende Irene Huss til udlandet. Denne gang bliver det kun til en tur med lyntoget til Malmø - og godt det samme.
For Helene Tursten kan sit håndværk og har skruet to rigtigt gode plots sammen - og jeg tror, at skriveglæden simpelthen har taget over i arbejdet med bogen, sådan at især de sidste 150 sider simpelthen bare kører derudaf - uden at der hele tiden skal kommenteres på kvindeundertrykkelse og liderlige mænd.
Helene Tursten bør nok overveje om ikke fremtidige bøger i serien skal have den ellers pensionerede kriminalkommissær Sven Andersson som hovedkarakter. I denne bog er han i hvert fald godt på vej til at overtage handlingen.
En glimrende bog, der kan anbefales. Egentlig står den til fem ud af seks mulige tørfisk, men vi lader det blive ved de fire på grund af den lidt famlende første halvdel - så kan hun vel lære det!

Jesper