Rensdyr i trafikken

Forleden kunne man i den lokale avis læse, at et rensdyr var blevet påkørt på Kvaløysletta ved Tromsø.
Det er der sådan set ikke noget at sige til, når man ser med hvilken ophøjet ro og nonchelance rensdyrene i området forholder sig til trafikken. Heldigvis ved de fleste i området, at man skal passe på, hvis der er rensdyr i grøftekanten - for de kan altså pludselig finde på at gå ud på vejen, fordi der lige er noget græs på den anden side, der skal tjekkes.
Som man kan se, er rensdyrene ved at få horn i øjeblikket. Det er desværre et sikkert tegn på, at sommeren nu går på hæld, og brunsttiden nærmer sig.
Sådan et rensdyrgevir er jo en anderledes alvorlig sag end en hjortetak fra et rådyr. Men dyrene har god brug for det. For kampen om hunnerne bliver hård. En normal dominerende rensdyrtyr plejer at have et harem på 10 - 15 hunner, så der er ligesom ikke nok til alle.
Specielt for rensdyr i forhold til andre hjortearter er det, at både hanner og hunner får horn. Når brunsttiden er slut, kaster hannerne gevirerne, mens hunnerne beholder deres til langt hen i det følgende forår. Det giver hunnerne en fordel under fødesøgningen om vinteren, hvor geviret benyttes som skovl.
Dyrene her traf jeg lørdag eftermiddag på Kvaløysletta, hvor der hele sommeren normalt holder en stor flok til i området mellem stranden og rundkørslerne. Her er der marker med hø og en del ubebyggede grunde med masser af grøn næring til drøvtyggeriet. Det er nemlig en myte, at rensdyr lever af rensdyrlav. Bevares - som det eneste større dyr kan de overleve på det i en trængt situation - men som alle andre drøvtyggere foretrækker de saftigt grønt græs. Og det er der jo masser af lige i øjeblikket.

Ha' det
Jesper