En solstrålehistorie

Som tidligere nævnt var vi til barnedåb søndag morgen. Det var Dinas andet barnedarm, Rasmines Adam, som skulle holdes over dåben. Det skete i Kapernaumskirken på Frederikssundvej i København NV.
Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg har svært ved at holde mig vågen under kirkelige handlinger, men jeg havde taget kameraet med - og det er ligesom en god undskyldning for at foretage sig noget fornuftigt, mens præsten taler, synger og beder.
Der er imidlertid nogle etiske udfordringer ved at fotografere under en gudstjeneste. Det skal gerne gøres lidt diskret, hvilket bestemt er en udfordring, når man møder op med kirkens største kamera og i øvrigt vejer nær ved 110 kilo. Efter mit eget kodeks er brug af blitz bandlyst under en gudstjeneste, selv om jeg kunne se, at man åbenbart ikke tager den slags så nøje nutildags. Når man fotograferer uden blitz, kræver det dels et indgående kendskab til kameraet og teknikkken bag, dels en rolig hånd.
Jeg synes selv, at der kom nogle fine billeder ud af begivenheden. Specielt havde jeg et godt øje til præsten, som dygtigt udnyttede solindfaldet i sin scenografi. Når der står sådan en solstråle lige ned i hovedet på en præst, er det ligesom hans ord får ekstra vægt - det bliver til en rigtig solstrålehistorie!
Det skal da også med, at Adam er et sjældent roligt barn, som er meget fotogen. Trods sin beskedne alder har jeg ham alvorligt mistænkt for at vide, hvad han gør.
Synes du forresten, at Kapernaumskirken er et underligt navn? Så kan jeg fortælle, at Kapernaum er et sted i Galilæa, som er kendt som der, hvor Jesus første gang praktiserede helbredelse ved håndspålæggelse og andre trolddomskunster.
Præsten kunne tilføje, at folk i Kapernaum ikke var særligt modtagelige for Guds ord, og det måske kunne være pointen, da kirken blev bygget i slutningen af 1800-tallet midt i et af Københavns store arbejderkvarterer.
Jeg tror i øvrigt, at dette var min første gudstjeneste i en dansk kirke i mindst 20 år. Det var et spændende møde med en ny salmebog, hvor jeg må indrømme, at Steen Kaaløs "Du kom til vor runde jord" fra 1990 gik rent ind. Et brudstykke af melodien kan høres her.

Ha' det
Jesper