Et levn fra fortiden

Dina og jeg har nu delt morgenavisen i flere end 15 år, så det kommer næppe til at gøre den store forskel i hverdagen, at vi i lørdags smuttede forbi Jammerbugt kommunes giftefoged - og i al stilhed fik papir på hinanden.
Vi valgte at gøre det i stilhed, ja, netop fordi det næppe kommer til at gøre den store forskel. Men det er altså sådan, at dagens lovgivning stadig på visse områder favoriserer parforhold, der er autoriseret af staten. Ægteskabet er jo ellers et levn fra fortiden, hvilket klart understreges af den iver, muslimer lægger for dagen, når de skal gifte deres afkom væk.
I øvrigt synes jeg, at det er fuldstændig latterligt, når man ser det niveau og den hype og fokus, der er på selve bryllupsfesterne i vore dage. Her er det ligesom om, at brylluppet og ikke parforholdet er selve målet. Der er sågar i øjeblikket en tv-serie, der handler om iscenesættelsen af en række bryllupper. Som sådan bliver det jo netop iscenesættelse og performance - og det er jeg nu helt sikker på, aldrig har været Vorherres mening med det.
Men nu skal det jo ikke gå ud over Dina, at jeg er en gnaven gammel mand, så vi fik da en sjov dag ud af det - alligevel. Selve brylluppet foregik nemlig i flotte omgivelser på Herregården Bratskov i Brovst. Jeg havde forestillet mig, at det var ligesom i Nuuk, hvor man bare gik op til borgmesteren, men Jammerbugt kommune har altså valgt at henlægge den slags begivenheder til Bratskov, der fungerer som en slags repræsentationsbolig for kommunen.
Bryllupsrejsen blev også uforglemmelig og noget, vi kan grine af, når vi bliver gamle. Vi skulle nemlig flyve til København lørdag eftermiddag umiddelbart efter brylluppet, da Dinas datter havde inviteret til barnedåb søndag morgen. Turen gik imidlertid ikke helt efter planen.
Da vi var kommet ud i flyet, skete der nemlig ikke en hujende fis, da piloterne forsøgte at starte det næsten splinternye CRJ 900 NG. Fejlen var åbenbart umulig at rette og vi blev forholdsvist hurtigt booket om til næste afgang, som blev befløjet med en god gammel MD-80.
Residensen blev forlagt til cafeteriet i Aalborg lufthavn, hvor Dina og jeg så kunne fejre den store begivenhed med en kølig og i øvrigt glimrende flaske hvidvin på SAS' regning. Jeg fik også en snak med besætningen på flyet og kunne ikke lade være med giftigt at bemærke, at CRJ 900 sjovt nok bliver produceret af det samme firma, som lavede de berygtede DASH8-400, som SAS havde en del havarier med for et par år siden.
Besætningen bedyrede, at der aldrig havde været problemer med flyet i det halve år, de havde arbejdet på det. Lørdag var imidlertid en rigtig dansk sommerdag med stegende varme i Aalborg, og styrmanden havde en teori om, at det var varmen, som havde fået flyets computer til at strejke - og det lyder troligt. Det er jo sådan en rigtig Microsoft-fejl, som vi alle er udsat for med jævne mellemrum.
Nu er det også sådan, at det altid er bedre, at den slags ting sker på jorden i stedet for i luften - og efter fire timers venten kunne vi i lettere løftet stemning så lette mod Kongens København.

Ha' det
Jesper