Nuuk i sort

Dagbogsblad fra en travl uge

Arbejdsmæssigt har den forløbne uge været travl, udfordrende og spændende. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget lignende.

Det begyndte 4.000 kilometer herfra med en strømafbrydelse i Nuuk mandag aften kl. 23 lokal tid - kl. 3 tirsdag morgen dansk tid. Det mærkede jeg naturligvis ikke noget til i første omgang, men i løbet af tirsdagen gik det op for mig, at der var noget helt galt.

Jeg sendte et par artikler af sted som aftalt, men der skete ikke rigtig noget i den anden ende. For jeg kunne ikke komme i kontakt med hverken redaktionen på Sermitsiaq eller mine kilder. Så på et tidspunkt tirsdag aften gik jeg i seng med en Barnaby på fjernsynet.

Jeg havde næppe lagt mig ordentlig til rette, før telefonen ringede. Det var chefredaktør Krarup, der kunne fortælle, at strømmen nu var tilbage, men at det havde været en frygtelig dag, hvor den 20.000 indbyggere store by havde været uden strøm, internet, telefoner, vand og varme - og at forsiden skulle ryddes på avisen, der skal udkomme fredag.

Mit første spørgsmål var: - Hvad er temperaturen? For hvis der var 20 graders frost, ville det betyde, at en stor del af byens huse risikerer at være ødelagt at sprængte vandrør, når varmen forsvinder. Heldigvis lå udetemperaturere omkring frysepunktet.

På redaktionen kunne de ikke arbejde, fordi strømforsyningen var ustabil, Så vi blev enig om, at jeg skulle forsøge at dække katastrofen i tæt samarbejde med redaktøren. Så jeg kunne godt glemme alt om Barnaby og gik i gang ved telefonen. I løbet af nogle timer natten til onsdag fik jeg stykket et billede sammen af situationen.

Nuuk får strøm fra vandkraftværket Buksefjorden 48 kilometer syd for byen. Forbindelsen hertil var røget. Det er sket så mange gange før, og jeg har selv oplevet det adskillige gange, mens jeg boede i Nuuk. Men byen har af samme grund et dieseldrevet nødelværk, så normalt vender strømmen tilbage i løbet af kort tid. Det skete ikke denne gang - og efterhånden som de batterier, der er backup på telefonmaster og servere, løb tør for strøm, forsvandt også telefoner og internet.

Klokken 8.15 tirsdag morgen trykkede politiets vagtchef så på katastrofeknappen og aktiverede dermed hele nødberedskabet. Da der ikke var telefoner, måtte medlemmerne af den grønlandske beredskabskommission hentes på bopælen eller arbejdspladsen af politibiler, brandbiler og biler fra Arktisk Kommando.

Normalt lukker vi avisen onsdag eftermiddag dansk tid, men det var ikke realistisk, så det blev udskudt til torsdag - og så skulle avisen, der trykkes i Helsingør, udkomme lørdag morgen.

Så hele onsdag og det meste af torsdag med arbejdede jeg videre med dækningen her fra Øland, for jævnlige strømafbrydelser i Nuuk gjorde arbejdet i Nuuk svært. Ikke mindst for tolkene, der oversætter artiklerne. Sermitsiaq er en dobbeltsproget avis, der udkommer på både dansk og grønlandsk.

Torsdag eftermiddag blev avisen så sendt til tryk. Og jeg kunne køre Dina til vaccination i Aars, som jeg har fortalt om i forrige blogindlæg.

Jeg er godt tilfreds med avisen, hvor jeg havde de første syv sider med artikler produceret siden tirsdag aften. Det vender jeg tilbage til i næste blogindlæg. Til de syv sider kommer så yderligere syv sider med planlagte artikler. Det er ikke så ringe i en avis på i alt 48 sider.

Det ser ud til, at elforsyningen til Nuuk fredag er stabiliseret med hjælp fra blandt andet forsvaret, men usikkerheden lurer. For i øjeblikket er der igen stormvejr i området - og hvor længe kan nødreparationen på Buksefjordlinjen holde?

Sermitsiaq koster 30 kroner og kan downloades her.