Grønlandsk edderkoppeskræk

 Araknofobi

Sådan en dansk korsedderkop kan få det til at løbe koldt
ned ad ryggen på mange, der er opvokset i Grønland.

Det er velkendt, at mange, som er opvokset i Grønland, har et lidt anstrengt forhold til edderkopper og insekter. Det gør det til en skræmmende oplevelse, når de flytter til udlandet.

- Da jeg flyttede til Danmark fra Grønland som lille pige, havde jeg ikke set en edderkop før. Det første møde var en stor krabat, som jeg blev så forskrækket over. Siden har jeg været bange for dem, selv om jeg prøver at lade være, fortæller Liv Aurora Jensen, hvis søn forleden så tre edderkopper oven på sneen nær hjemmet i Myggedalen i Nuuk.

Arktisk kystjæger, pardosa groenlandica.
 Foto: John Sloan

- Det er jeg egentlig fjollet at være så bange for sådan et lille dyr, men det er så uhyggeligt, så hurtig og nogle af dem bider jo.

-Jeg bliver direkte utilpas når jeg ser en edderkop og stivner. Før i tiden slog jeg dem ihjel, men det gør jeg ikke mere. Og heldigvis har jeg aldrig set en edderkop i mit hus i Nuuk. Så hvis de lader mig være i fred, lader jeg dem være, siger Liv Aurora Jensen.

Også kunstneren Malene Guldager, der har boet i Danmark i en årrække, har oplevet skrækken ved edderkopper og insekter:

- Der var de rene terror-dyr. Jeg var bange for alt gult/sort stribet og store edderkopper med alt for lange og behårede ben (hvorfor skal de absolut se sådan ud?). I starten kom det sig nok også af, at jeg har set granvoksne grønlandske mænd næsten græde, når der var kryb, dimser, kravl og flyvebørger. De kunne løbe og råbe op... Den frygt forplanter sig jo, skriver Malene Guldager i en mail til Sermitsiaq.

- En gang var der en edderkop større end en femkrone i en vaskebalje på gulvet ude i køkkenet. Jeg turde ikke gå ud i køkkenet og måtte vente til min mand kom hjem, hvorefter han ganske naturligt og let bar baljen udenfor og vendte den om. Der følte jeg mig flov over, at jeg ikke havde turdet. Jeg tænkte bare, at den jo lå på spring - den så i hvert fald sådan ud. Med de der ben.

- Altså hvepse, stankelben, store edderkopper, bænkebidere, guldsmede - alt det vi ikke har i Grønland, var forfærdelige dyr. Det har taget mig på den gode side af ti år at vænne mig til insektlivet hernede. Jeg får stadig kuldegysninger, sug i maven, koldsved og andet, men jeg er i stand til at kapere det nu i en grad, hvor jeg føler at det her - det kan jeg godt håndtere. Og når jeg ser nyankomne grønlændere, som er bange, så kan jeg se, at jeg er meget mere rolig end dem.

Men det er langt fra alle, der er opvokset i Grønland, som er bange for edderkopper.

- Jeg har ikke nogen skræk og mener, det beror på en misforståelse, at mennesker er bange for vores allervigtigste allierede mod mikroskopiske udyr, som vi ikke kan se med det blotte øje, og som vores små hjælpere fjerner for os, skriver Jensine Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Qeqqata Kommunia.

Men Jensine Berthelsen er for resten slet ikke bange for noget som helst, erfarede vi, da hun var ansat her på avisen om politisk redaktør.

Artiklen er fra Sermitsiaq 2021/48.