Glædelig jul

Juleklar

Så er vi ved at klar til jul i det lille hus på Øland.

Pakkerne er pakket, juletræet er pyntet, så nu mangler vi sådan set bare julesneen.

Juleaftensdag byder først og fremmest på madlavning. Det er ren rutine. Langtidsstegt and. Jeg tager heldigvis notater, når jeg laver mad - og jeg kan se, at seks timer ved 130 grader uden luft var passende sidste år, så det bliver nok det samme i år. Så ind i ovnen ved 11-tiden. Og så skal der jo også laves sovs og ris a lá mande.

Så har jeg også en stor portion andelår, der skal marineres til confit. De bliver gnedet med nitritsalt, peber og timian og kommer i en pose med en ordentlig håndfuld hvidløg, et par laurbærblade og en forsvarlig sjat cognac eller armagnac - lidt efter hvad jeg nu har lyst til. De skal så stå og samle sig i køleskabet til første juledag, hvor de så kan få lov at svømme i andefedt og smør i otte timer ved 100 grader i en cocotte.

Dyrene skal også mærke, at det er jul, så det er planen, at musefælderne skal have ny madding. Det er lykkedes mig at fordrive musene fra værkstedet, men de har nu taget ophold i porrebeddet, hvor de bygger nogle kæmpemæssige entreprenørværker. Her gør de ikke så meget skade, men det vil nu alligevel blive en god jul, hvis jeg får jaget dem over til naboerne, så vi igen kan begynde at fodre fuglene. Det er jo jul...

Hvis der er mere tid juleaftensdag, så skal jeg også i gang med at klippe efeu. Det er også noget krapyl, som er ved at kvæle min rødtjørn ved terrassen.

Det er første gang i mange år, at vi har juletræ. I midten af november lavede jeg et interview med en juletræs-producent. Den venlige mand tilbød mig også et juletræ. Det afslog jeg med henvisning til den journalistiske integritet, armslængde og andre fine ord.

Den slags hæmninger har fruen ikke. Hun var med i bilen for selskabs skyld, og hun takkede skamløst ja til et lille træ. Det har så pyntet på gårdspladsen i det meste af julemåneden - og i går kom det ind, efter at manden havde været i gang med saven og grensaksen. Vi har en del julepynt efter mine forældre. Det har Dina nu har hængt på træet. Stilfuldt og afdæmpet er det da, må jeg indrømme.

Jeg har desværre ikke haft tid til at sende julekort i år. Så du må nøjes med denne bloghistorie. Det bliver nok også jul alligevel...

Glædelig jul og godt nytår fra Dina og Jesper.