Vildrede om muserede

Udyr og utysker

I midten af november, mens vejret fortsat var lunt, sad jeg en tidlig, tidlig morgen med morgenkaffen på gårdspladsen. Klokken var næppe mere end fem, så fuglefløjt var der ikke noget af i den årle morgenstund.

Men der var altså en lyd. Først troede jeg, at det måske var en solsort, der hoppede rundt på værkstedets bliktag, men det gør de altså normalt ikke så tidligt om morgenen i november. Jeg fandt så ud af, at det sikkert var mus, der rumsterede over døren til værkstedet. De stoppede, da jeg bankede på døren, men ti minutter efter var der larm igen.

Over døren har jeg en forsænkning, der tjener som en forvokset kabelbakke fyldt med rockwool, så da det blev lyst, løsnede jeg et bræt indefra - og ganske rigtigt: I den ene side havde musene gnavet hul i træværket og var begyndt at bygge en rede i det lune stenuld. Jeg fjernede reden, og ventede et par dage med at reparere skaden.

Musene var ikke sådan til sinds at give op, så et par dage efter var de i gang igen oppe under taget. Denne gang et par meter til venstre over en reol, hvor de  havde gnavet hul i fibertex-dugen, som holder isoleringen på plads. Så var der krig - og seks musefælder blev armeret i værkstedet. Dog uden held.

Jeg blev så enig med mig selv om, at musene måske var en påmindelse om, at der trængte til at blive ryddet på værkstedet og i redskabsrummet ved siden af. Her fandt jeg så under kapsaven en halv kubikmeter stabilgrus, der var gravet op under flisegulvet.

Umiddelbart bedømte jeg det til at være halsbåndmus efter en lorteanalyse, men det var så voldsomt, at jeg følte mig nødsaget til at informere rottefængeren - ikke mindst fordi genboen for nylig har haft rotter i kloakken. Rottefængeren reagerede tjept og effektivt, som man kun oplever det, når offentlige tjenester bliver udliciteret til det private erhvervsliv - og allerede fire timer efter anmeldelsen fik jeg besøg.

Rottefængeren var enig med mig i, at det sikkert var halsbåndmus. Jeg ved af erfaring, at den temmelig store halsbåndmus, der er på størrelse med en lille rotte, kan lave nogle imponerende jordarbejder. Men for en sikkerheds skyld blev der sat nogle ordentlige rottefælder op med jordnøddesmør, der er rottefængerens foretrukne lokkemiddel. Selv foretrækker jeg cocktail-pølser.

Siden har der været stille. Ikke en eneste lille mus eller rotte er gået i fælderne. Så oprustningen har åbenlyst haft en præventiv effekt.

I mandags var rottefængeren på besøg igen. Og vi er frikendt. Der er i hvert fald ikke rotter på hverken værkstedet eller redskabsskuret. Og mus har vi heller ikke set eller hørt siden.

Nu tager vi lige en lav profil med fuglefodringen. Jeg har alligevel ikke rigtig haft tid til at fotografere. Men mon ikke vi genoptager fodringen, hvis vi er så heldige igen at få frost og sne?

Status for efteråret er i øvrigt tre husmus og en spidsmus. Det er en beskeden høst i forhold til sidste år, hvor jeg dagligt havde halsbåndmus i fælderne.