Bål i haven
Det traditionelle store bål for øboerne var aflyst på grund af coronaen, så vi måtte gøre det selv i baghaven. Det var nu heller ikke noget problem. For en halvgammel spejder er bål jo en spidskompetence.
I løbet af foråret havde vi fået samlet en del hækafklip og grene, som der ikke var plads til i naturhegnet. De lå i en bunke i baghaven og blev brændt af lidt efter lidt før middagen, der bestod af stegt flæsk og årets første kartofler af egen avl.
Vi stillede et havebord ud på græsplænen, så jeg kunne holde øje med affaldsbålet, der stort set kun bestod af aske og lidt gløder, da maden var spist. Så lagde jeg rigtigt brænde på asken til et pyramidebål - og i løbet af nogle røgfyldte minutter gik der ild i brændet.
Så var det sådan set bare at læne sig tilbage i havestolen, slubre lidt kaffe og nyde flammerne, mens midsommervisen blev spillet på den indre walkman. Jeg vovede ikke at synge af hensyn til naboerne.
Det var temmelig hyggeligt. Haven er efterhånden godt vokset til, så der var rigtig skovstemning omkring lejrbålet.
Ved nitiden gik turen til Blokhus efter den obligatoriske sankthans-isvaffel. Også badebyen var corona-ramt, så det var for en gangs skyld til at komme frem - uden trafikpropper ved vejen ned til stranden. Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som min farmor yndede at sige.
Og vejret: Ja, det var da det bedste i mands minde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar