Familiefest i Aarøsund

Halløj på badehotellet

Selv om Danmark er et lille land, er der fortsat steder, jeg endnu ikke har besøgt. Men lørdag fik jeg da endnu et kryds i kalenderen.

Fætter Niels havde inviteret til fødselsdagfest på Aarøsund Badehotel - og her op til 100-året for genforeningen var det et særdeles velvalgt sted.

Arkitekturen på badehotellet er umiskendeligt tysk og meget langt fra Svinkløvs lyse og lette design.Her er den arktitektoniske menu præget af gesimser, egetræ og en lidt dyster stemning i den store sal, som vi måtte igennem for at komme til verandaen, hvor vi spiste med en forrygende udsigt mod Aarø og færgelejet, hvorfra M/F Aarø betjener de cirka 150 øboere.

Salens store attraktion er - kunne jeg forstå - flyglet, som har tilhørt Victor Borge. Flygelet var et Bechstein - på trods af at Hornung og Møller var sponsor for komikeren, allerede lang tid før den slags blev moderne. I Tinghuset i Fjerritslev kan man se (og sikkert også høre) det første flygel, som virksomheden forærede Victor Borge i midten af 30'erne.

Var den arkitektoniske menu prøjsisk, så var dagens menu til gengæld præget af de moderne danske køkken med et solidt præg af lokale råvarer og stor vægt på det visuelle udtryk. Vi gnaskede os stille og fredeligt gennem en ni-retters, hvor jeg især vil fremhæve rimmede, halmrøgede kammuslinger med høost og en ørredmousse pyntet med lokale ørredrogn. Også et sprængt kalvespidsbryst gjorde indtryk - om end den tilhørende demi-glace var lidt tam i smagen. Sprængt spidsbryst er blandt mine absolutte favoritter i det danske køkken. Blandt de tapas-agtige forretter var der også en helt igennem eminent Svendborgskinke, skal jeg lige huske at skrive.

Jeg er ikke selv den store kagespiser, men jeg noterede en voldsom begejstring for stedets kartoffelkage - fremstillet efter pund til pund-metoden. Altså et pund æggehvider, et pund æggeblommer, et pund sukker og så videre...

Det blev en lang dag kørsel iberegnet, men da vi kørte hjemover var der ikke megen trafik, så det gik glidende. Vi var hjemme ved 20.30 tiden i herligt midsommervejr efter en frisk gang regn. Ikke voldsomt, for det kunne ikke ses på regnmåleren, der knap var våd, men det friskede.

Da jeg ikke havde fået vin til maden, tog jeg revanche med en flaske Chardonney på gårdspladsen. Desværre faldt jeg i søvn, før flasken var tom. Jeg vågnede ved midnatstid ved at husmåren sad og gnaskede solsikkefrø lige ved siden af mig. Desværre havde jeg ikke kameraet ved hånden, men egentlig et ganske hyggeligt møde. Den ved åbenbart ikke, at den er jaget vildt. Men jeg vil nu godt have et foto, inden vi sender marinerne ind...

Tak til Niels for en forrygende dag.