Ja til oksekød og nej til broccoli
I dag er det Grundlovsdag. Det er jo det nærmeste, Danmark
kommer en slags nationaldag – og da vi ikke har den store tradition for patos
og voldsomme følelsesudbrud, er markeringen af dagen også til at overskue for
de fleste.
Det er ikke som i Norge, hvor jeg har boet nogle år. Her er landet
den 17. maj fra morgenstunden er klædt i blåt, hvidt og rødt – og alle mand er
af hus for at fejre dagen med vafler, pølser og is i lange baner. Heller ikke
som i Frankrig og andre lande, hvor en god militærparade med det nyeste til
faget henhørende isenkram er en del af festlighederne.
Det skyldes måske, at vi her i Danmark heller ikke har den
store tradition for blodige revolutioner, og vi er i vore dage heller ikke
særlig meget for at hugge hovedet af dem, vi er uenige med. Lidt vattet og blødsødent,
men sådan må det nødvendigvis være i et land, hvor ”få for har for meget og
færre for lidt”.
For de fleste danskere er Grundlovsdag derfor bare endnu en
anledning til at holde fri en halv dag eller hel dag – og så heldigt, at det i
år er op til lørdag og søndag, så weekenden bliver dejlig lang, som danskerne
trods arbejdsløshed og manglende meningsfuld beskæftigelse ofte synes at tænke.
Men uanset at vi ikke lægger de store følelser for dagen - Grundlovsdagen
– så skal det nok blive til en enkelt grundlovstale eller to ude i haveforeningerne
og de politiske foreninger. Så stiller den lokale politiker sig op på en
Arla-kasse – ølkasser er jo gået af mode – og udtaler store ord om det danske
repræsentative demokrati, og at dagen er demokratiets festdag.
Fint nok, selv om politikerne ofte overser, at Grundloven
dybest set er befolkningens værn mod en enevældig statsmagt – inklusive politikerne
selv. Før grundloven repræsenteret af den enevældige regent og i vore dage
repræsenteret af politiske strømninger, der i højere og højere grad begrænser
den enkelte borgers muligheder og rettigheder for at skabe sig en tilværelse på
egne vilkår.
Politikerne spænder sig beredvilligt for strømningerne, hvor
økologi, sundhed og evigt liv er målet. Det bliver værre og værre og er slet
ikke til at stoppe, hvis det kobles med klimapolitiske ambitioner. Forbuddet
mod rygning er næsten totalt. Spiritus og drukfældighed, naturlig luft i
tarmene, vittigheder om negre og kvinder, godt humør, rødt kød og almindelig dovent
vellevned bliver sandsynligvis det næste.
Den udvikling fik medvind, da coronaen dukkede op. Mette
Frederiksen lukkede landet – og det kunne vi alle se fornuften i, for det var
til fælles bedste. I nogle få dage nød statsministeren hele landets og oppositionens
opbakning. Det var befriende, og jeg tror, at de fleste danskere nød situationen
alle ofre til trods – for en hverdag uden politisk kævl og kompromisser var
noget helt nyt og anderledes. Situationen var samtidig så tilpas alvorlig, at
man sikkert – uden de store sværdslag – kunne have rullet konstitutionen
(Grundloven) tilbage til enevældens tid.
Den store udfordring nu – godt tre måneder efter – er, at
operationen tilsyneladende lykkedes. Patienten overlevede, men demokratiet, individets
rettigheder og fremtiden ser ikke lys ud. Den politiske debat er tilbage på
samme irriterende niveau med mudderkastning og højtråbende klimatosser som
væsentlige ingredienser.
Politikernes lyst til at bruge af fællesskabets kasse er
heller ikke mindsket. Så selv om vi står med en gigantisk økonomisk krise, hvor
skattenedsættelser og afgiftnedsættelser vil være den bedste løsning, er der
blandt politikerne store planer om reformer. Også selv om corona-krisen viste,
at det faktisk går godt i Danmark, selv om størstedelen af de offentligt
ansatte var sendt hjem med fuld løn og tryghed i ansættelsen. Det vilkår var de
ene om, for ude i det private erhvervsliv, var der hverken tryghed eller fuld
løn – og mange står nu uden arbejde.
I dag fejrer vi Grundloven – og den er der såmænd ikke noget
i vejen med. Men den er truet. Både i Grønland og på Færøerne arbejder stærke
kredse på, at de to lande i Rigsfællesskabet får egne forfatninger. Så selv om
vi har en Grundlov med mange gode takter, og som vi med rette kan være stolte
af, kommer vi nok ikke uden om debatten. Mit ønske skal være en passus i
Grundloven, der sikrer retten til et usundt liv og individuel mangfoldighed.
Det indebærer naturligvis også retten til at drikke sig i hegnet, spise gåselever
og rødt kød, fortælle lumre vitser, ryge og sige nej tak til broccoli…
På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 5. juni 2020
Ingen kommentarer:
Send en kommentar