Solskin er møgvejr

Så er kartoflerne i jorden

Påsken har budt på fint vejr - og det er et rigtigt møgvejr her på parcellen, for påsken er blandt andet gået med at sprede møg.

Allerede for et par uger siden fik jeg leveret årets første hestemøg af prima kvalitet fra min gode nabo Peter. Cirka to kubikmeter halvt formuldet gødning blev det til.

Det meste er gået til kartoffelbeddet. Det er gammel havbund af lidt tvivlsom bonitet, men jeg vil gerne have grøntsager i beddet til næste år, så det fik broderparten af møget, som skaber humus og giver jorden en fin struktur.

Kartoflerne er også kommet i jorden. Det skete anden påskedag, så nu ligger de og hygger sig med deres grønne øjne i jorden, mens hestemøget forhåbentlig gærer og luner jorden, så vi om cirka 85 dage kan høste årets første nye kartofler.

Jeg er efter flere års pause vendt tilbage til solist. Det er en meget tidlig sort, der udmærker sig ved pæne kartofler uden skurv og andet snask, som ellers godt kan være et problem på min jord. Ulempen ved solist er, at den ikke smager af så voldsomt meget. Det kan man løse ved at tilsætte dild eller løvstikke under kogningen, så det bliver nok løsningen.

Udover kartoflerne blev der også lidt møg til aspargesbeddet og til mit nyanlagte rabarberbed fra efteråret, der er inde i en god vækst. Det varer ikke længe, før vi kan sætte tænderne i rabarberkompot og lækre desserter med den syrlige smag. Det vender jeg sikkert tilbage til en anden god gang, men jeg kan da allerede nu afsløre, at jeg normalt søder rabarber med stevia-sukker. Der sker et eller andet med steviaen og oxal-syren, så resultatet bliver en dejlig anis-agtig smag. Det er slet ikke så ringe for en gammel pernod-elsker.