Brændende kærlighed

En perle fra det danske køkken

Min kærlighed til mormormad og det klassiske danske køkken er brændende, men alligevel er det alt for sjældent, at vi får brændende kærlighed.

Men søndag skulle det være. Fruen - mit livs brændende kærlighed - havde i al hemmelighed købt et stykke god bacon og lagt det øverst i køleskabet. Den opfordring kunne jeg naturligvis ikke negligere.

Så efter en god søndag i haven, hvor vi blandt andet plantede årets første pelargonia, gik jeg i køkkenet en god halv time før spisetid. Længere tager det nemlig ikke at lave brændende kærlighed.

Der er ikke så meget hokus-pokus ved brændende kærlighed, så jeg undlader at bringe opskriften. Det vil ganske enkelt være en fornærmelse mod intelligente og dannede læsere.

Brændende kærlighed har været en del af det danske køkken siden 1800-tallet, hvor det blev almindeligt at spise kartofler. Dengang hed kartoffelmos "kartoffelgrød", og det lyder jo ikke så sexet. Det er formodentlig et vittigt hoved, der fandt på det besynderlige navn under anden verdenskrig, hvor der som bekendt ikke var så meget at grine af.

Aarhuus Stiftstidende (Århus Stiftstidende) skriver med madhistoriker Bettina Buhl som kilde, at navnet på retten først blev almindeligt kendt i forbindelse med slagteriernes "Gris på gaflen"-kampagne i 1957.

Som sagt plantede vi pelargonia i nogle af krukkerne i dag. Forinden havde Dina allerede fredag plyndret dem for forårets sidste påskeliljer og tulipaner, der nu pynter i huset et par dage. Det er vel også en form for brændende kærlighed...