lørdag den 18. april 2020

Byboere på landet

Corona-turister

Dette skilt burde holde corona-turisterne væk, men ak nej...
Det er bestemt ikke hver dag, jeg her på Øland bliver antastet af politiet, men i dag kom jeg i ordensmagtens søgelys.

Da jeg i sin tid flyttede til Øland, drømte jeg om fred og ro - og masser af fuglebilleder. Den drøm er slået i stykker af coronaen. Folk kører i stangkørsel lige uden for haven, og der er ikke til at få fred til at fotografere nede ved dæmningen og i skoven for motorcykler, motionister, cykeltosser og almindelige byboere, der bare ikke forstår at færdes i naturen.

De sviner, smider øldåser og har som regel en større flok uopdragne snotunger med sig. Så jeg længes mod normale tider.

Med byboerne følger også politiet - og det er jeg sådan set ikke utilfreds med. Tværtimod, så det var med tilfredshed, at jeg lørdag eftermiddag så en patrulje på arbejde nede ved Smedien.

Jeg har længe været bekymret over farten på de små veje. Stod det til mig, havde vi en generel 50 km fartgrænse på Øland og 30 km på dæmningen.

Forresten er uvedkommende motorkørsel forbudt på Gjøl-Øland-dæmningen, så øjeblikkets mange biler med corona-turister burde slet ikke være på dæmningen.

Det kan passende være lørdagens historie på bloggen, besluttede jeg, så jeg ville lige have et foto af forbudsskiltet. Men nu er jeg jo af natur doven, så jeg kørte bare bilen på tværs på kanten af gadekæret og fotograferede ud af vinduet. Det faldt åbenbart politipatruljen, som jeg ikke lige havde set, for brystet, og jeg blev antastet af ordensmagten med en bemærkning om, at det var en noget særpræget parkering.

Det så jeg ingen grund til at benægte og jeg forklarede da også årsagen. Med to spejlreflekskameraer, en masse fotogrej i øvrigt samt et pressekort i bilen blev historien taget for gode varer.

Vi fik så en lang snak, hvor jeg forklarede lidt om fuglelivet og den fredelige ø, hvilket betjentene var meget interesseret i. De blev også interesseret i vejskiltet med den uvedkommende kørsel og spurgte, om det var et stort problem, hvilket jeg bekræftede.

Det pirrede klart politinæsen, og vi skiltes i god ro og orden med et løfte fra ordensmagten om, at de ville tjekke bilisterne på dæmningen.

Så jeg håber, at jeg har fået sat gang i noget godt - og kunne køre de sidste meter hjem til de confiterede andelår og rodfrugterne med god samvittighed.

Forhåbentlig får vi snart fred igen.

Redigeret 19. april kl. 7.00. hvor der er fjernet et afsnit om bilmærker.

2 kommentarer:

Karl Schytz sagde ...

Hvad er uvedkommende kørsel på en dæmning.
Jeg passerede da glad og fro Ølands dæmningen sidste år i den tro, at det var derfor dæmningen var der.

Jesper Hansen sagde ...

Dæmningen er der først og fremmest for at beskytte de lavtliggende områder mod oversvømmelser og saltvand. Men dæmningen bliver også brugt til trafik - og det har stor betydning for os. Misforstå mig ikke. Da jeg var ung, husker jeg, at den var spærret med en bom - og det er der næppe nogen, der ønsker igen.
Jeg tror ikke, at forbuddet skal tages så bogstaveligt. Det er kommunens måde at fraskrive sig ansvaret, fordi vejen ikke bliver ryddet og saltet om vinteren. Det ved de fleste, som har tilknytning til egnen - og det er fint nok, for vi er meget afhængige af dæmningen som adgangsvej til øen.
Aktuelt er jeg bare lidt irriteret over den megen trafik, som vi har oplevet, siden Danmark lukkede - og som jeg skriver, så glæder jeg mig til, at forholdene igen bliver normale.