Store møgdag

Gang i haven

Lørdag fik vi for alvor gang i forårets havearbejde.

Det skete - næsten som traditionen foreskriver - ved at jeg fik årets første to læs hestemøg fra Peter henne på hjørnet. Det var som sædvanlig hestemøg af prima kvalitet.

Peter har et par islændere, der går udendørs hele vinteren på en lille markstump. Det kommer der gode sager ud af, for møget er helt rent uden halm. Det er noget, som jeg kan li' - og det kommer så blandt andet de nye kartofler til gode. Et forbilledligt eksempel på det gode naboskab, vi har her på øen. Og så er der meget mere, hvor det kommer fra. Men det venter vi med til en gang i april.

Forinden har jeg brugt det meste af vinteren på at rydde op. Jeg havde nogle store bunker bøgegrene fra sommerens hækklipning - og også en masse kvas og grene fra lærketræet, som vi fældede i julen. Det er altsammen gået op i flammer. I det fine februarvejr med let vestenvind havde jeg bål i fem dage, før det var væk altsammen.

Desværre fik jeg ikke gravet kartoffelbeddet - det gamle jordbærbed - som det ellers var planen, for jeg var uheldig at brække min spade, men ellers er jeg ved at være klar til at sætte kartofler. De er sat til forspiring i drivhuset og har udviklet fine øjne.

Til gengæld fik jeg tid til at rense aspargesbeddet, der slet ikke blev passet sidste år, da jeg var i Grønland. Beddet blev toppet med et fint læs købejord uden ukrudt. Samtidig har aspargesene fået meget mere lys, efter at vi har fældet lærketræet, så denne lækre og delikate grøntsag med mild nøddesmag har jeg store forhåbninger til i år.

Dina har også haft gang i både vintergækker og dortealiljer, der er blevet delt og plantet nye steder. Så er det gjort - og nu kan hun så glæde sig til at se resultatet af anstrengelserne næste forår. For selv om det er uvant i grønlandske sammenhæng, så skal man altså være et år forud med haveplanlægningen.

Og påskeliljerne er planlagt for flere år siden. Det kan vi nu høste frugten af, for de står på spring over alt i haven.

Det er dejligt at være i gang igen.