Kovadsbækken

En dårlig vane på afveje

Forleden havde jeg en opgave på Aarslev Kro vest for Aarhus. Jeg skulle være der ved 14.30 tiden - og i følge Google Maps skulle den tur kunne køres på cirka syv kvarter.

Men nu er jeg ikke så pjattet med motorveje, så jeg besluttede - som så mange gange før - at køre langsomt ad mindre veje, så turen gik over Skørping, Hadsten og Sabro. Nærmeste omvej vil nogle sige. Afveje vil andre kalde det. Jeg kørte hjemmefra allerede ved 10-tiden, men på trods af god tid var det kun med kniberi, at jeg nåede det. Og mange overhalende medtrafikanter har sikkert skældt grundigt ud på den gamle tosse, der bare manglede en blød hat.

Men sådan er det bare - og på hjemturen via spektakulære naturperler som Kongensbro, Tange Sø og ikke mindst den smukke Viborg-Løgstør landevej gik det lige så langsomt.

I øvrigt kan jeg godt blive lidt sur på mig selv, fordi jeg elsker de små krogede afveje. For uanset hvor tidligt jeg kører hjemmefra, kommer jeg altid frem i sidste øjeblik. Og jeg ejer ikke engang en blød hat, som kan bruges som undskyldning. Det er en dårlig vane, men det er god terapi. Verden vil sikkert blive lidt bedre, hvis menneskebørnene får nogle flere dårlige vaner, så det er hermed anbefalet.

Første stop på udturen var Kovadsbækken neden for Rebild Bakker, hvor jeg indtog en god del af den medbragte madpakke. Jeg kunne heller ikke dy mig for en lille gåtur langs bækken op mod Stendalen med kameraet, selv om jeg hverken havde stativ eller filtre med til rigtige bækbilleder...

Kovadsbækken er et af mine favoritsteder. I de lavvandede bækstrøg er der gydepladser for både havørred og den sjældne kildeørred, men der var nu ikke noget at se, for gydetiden er allerede ved nytårstide.

Oppe i Stendalen ligger i øvrigt en dejlig patruljehytte, som jeg har mange gode weekendminder fra. Hytten ligger langt fra alfarvej og var i en årrække for cirka 30 år siden rammen om nogle gedigne mandfolketure...

Rindende vand fortjener et såkaldt ND-filter, der forlænger eksponeringen, så vandet bliver silkeblødt at se på. Det havde jeg ikke med, men i skyggen ved underførslen under Hulvejen forsøgte jeg mig alligevel med en håndholdt langtidseksponering. Det kunne da have været smukkere, men det lykkedes så nogenlunde "allyvl", som det hedder på himmerlandsk.