Moskusoksegryde

God, grønlandsk smag

Vi havde et stykke moskuskød liggende i fryseren. Normalt bruger Dina den slags til suaasat, men hjemmestyret havde allernådigst givet mig lov til at smage.

Nu er det sådan, at jeg er lidt skeptisk over for moskus - især i  suaasat. Lidt dårlige erfaringer skræmmer, men det er faktisk noget fint kød, som for eksempel kan bruges i gryderetter. Problemet ligger i, at det jo som oftest er noget, man får forærende fra jægere - og det kan resultere i nogle noget uortodokse udskæringer, som man ikke ved, hvor på dyret de stammer fra. Og når man får det i Grønland, er kødet ofte kogt for lidt og slet ikke mørt.

Moskusokserne er en genetisk mellemting mellem får og ged, så det går heller ikke at bare at behandle det som oksekød. Generelt er kødet lidt hårdt i det, og det kræver nogen tilberedelsestid for at blive mørt. Men umuligt er det ikke.

Lørdag gjorde jeg sådan: Da jeg stod op, lagde jeg det småtskårne kød i en marinade bestående af en halv flaske rødvin, to spiseskeer vineddike og en kvast timian. Cirka to timer inden servering svitsede jeg et par løg og lidt bacon i tern. Jeg tog kødet op af lagen og lod det dryppe godt af.Tørrede lidt efter med et stykke køkkenrulle, så det var helt tørt, inden jeg brunede det i løgene og baconen.

Så tilsatte jeg marinaden samt to dl vand, og lod det simre halvanden time, og tjekkede så, om kødet var mørt.

Da kødet var mørt, tilsatte jeg nogle ristede champignons, en kvart liter fløde, et par spiseskeer ribsgele og lidt kulør. Jeg jævnede med maizena og smagte til med salt og peber.

Operationen lykkes. Kødet var mørt - og kombinationen af sukker fra geleen og syren fra vinen gav en elegant umami-mættet sursød smag.

Egentlig ville jeg have lavet kartoffelmos, men blev fristet af de første nye kartofler fra Egypten. Og så selvfølgelig en gang rosenkål, der er fast tilbehør her i huset, når der er vildt i gryden.