søndag den 24. februar 2019

Øv

Nederlagets time

Crémanten var lagt på køl, for sæt nu Julie og Nina havde vundet det danske Melodi Grand Prix.

Sådan gik det som bekendt ikke, men nærved og næsten, så jeg tager mig nu alligevel et glas bobler efter en lang dag i Boxen i Herning og på de jyske landeveje. Jeg kørte hjemmefra kl. 11 og er netop kommet hjem klokken tre om natten. Dina sover, så jeg deler boblerne med mig selv - og så et gennemsyn af de godt 500 fotos det er blevet til.

Jeg har selvfølgelig løbende tjekket billederne og redigeret et par håndfulde, som blev sendt til Grønland, hvor de nu kan ses på Sermitsiaqs hjemmeside.

Det øverste billede er tæt på at være guddommeligt, men jeg kunne ikke bruge det på grund af Sermitsiaqs 1:2 format. Jeg er ret vild med situationen, hvor Julie og Nina nærmest står på en sky og synger - takket være DR's sædvanligt overdådige scenografi, hvor der bestemt ikke bliver sparet på effekterne og licensbetalernes penge.

Det andet foto er fra det interview, jeg lavede med duoen umiddelbart efter nederlaget. Der blev ikke plads i avisen til fotoet, men det er ret sjovt, synes jeg. Julie ankom til det afsluttende pressemøde med skoene under armen og sønnen Casper i hånden.

Nu trænger jeg til en kold øl, sagde Julie, mens Nina proklamerede, at hun ville have en gin og tonic...

P.s. 24 timer senere: Jeg har lige tilføjet nogle flere fotos (Alle billederne er klikbare):






Ingen kommentarer: