Taler danskerne dansk i Grønland

Fra arkivet

Kronikforfatteren og fruen ("Hjemmestyret")
på tur i Godthåbsfjorden 1995.

Jeg faldt tilfældigvis over en kronik, jeg skrev i 1995 et par år efter, at jeg var flyttet til Grønland. Kronikken handler om den måde, danskerne i Grønland taler på og er et ganske sjovt billede af en tid, hvor Grønland stadig var en temmelig isoleret del af Kongeriget. Jeg bringer her kronikken fra 5. april 1995 i Aalborg Stiftstidende samt nogle forklarende noter.


Ved De, kære læser, hvad flyfrisk betyder?

Så har De sikkert prøvet at handle i et grønlandsk supermarked. I Grønland bliver grøntsager, mælk og andre varer med begrænset holdbarhed nemlig fløjet ind fra enten Danmark, Canada eller Island, og butiksindehaverne ser derfor en fordel i at understrege, at varerne er flyfriske i modsætning til varer, som er sejlet hele den lange vej fra Danmark.

Sprog er en dynamisk størrelse. Det udvikler sig, uanset om vi ønsker det eller ej  i et samspil med de omgivelser, vi bruger det i. Det er en udvikling, som ofte vækker bekymring blandt velmenende sprogrøgtere. Udviklingen giver også anledning til mange umulige diskussioner – umulige fordi udviklingen netop ikke er til at standse. Men et overset hjørne i debatten er det  danske sprogs vilkår i Grønland. Hvordan har det danske sprog det her?

Der er ingen tvivl om, at det danske sprog udvikler sig anderledes her end i selve Danmark. Jeg vil bevise denne påstand med nogle eksempler på sproglige fænomener, som er unikke for det danske sprog, som tales blandt danskere i Grønland.

Dansk i Grønland er håndværkernes sprog. Siden halvtredserne har adskillige tusinde danske håndværkere på godt og ondt været med til at sætte et tydeligt præg på Grønland – og altså også den måde, som vi taler på heroppe.

Håndværkernes sprog er frivolt, hårdt og kontant og har sat sig blivende spor her i Nuuk, hvor de har givet navn til flere lokaliteter.

Sygeplejeskolen omtales konsekvent – også blandt mange grønlændere – som rideskolen, og den blok, hvor sygeplejerskerne tidligere havde deres tjenestebolig hedder selvfølgelig Trussely.

Håndværkernes sprog er et mandfolkesprog. En grønlandsk pige omtales ofte noget nedladende som en sniger. Ordets oprindelse er, at der tidligere var mange piger, som listede rundt om håndværkerbarakkerne i håb om at finde en fest og måske en mand.1)

Blandt danskere i Grønland er der en række danske ord, som enten bruges anderledes eller slet ikke findes på dansk i Danmark.

De kalder det laks, men i virkeligheden er det fjeldørred.

Tag for eksempel en fjeldørred, der konsekvent omtales som en laks. Det er selvfølgelig noget rod, for hvad skal man så kalde en laks? Det er der råd for. Det hedder en skællaks.

På samme måde er det med den i øvrigt velsmagende hval, der på godt dansk hedder en vågehval. Hvis man bruger det udtryk heroppe, bliver man ikke forstået, for her hedder den sildepisker.

Det er i det hele taget ikke nemt for tilflyttere at begå sig på brædtet, for ønsker man en polarlomvie, skal man spørge efter en alk. Den fugl, som på standarddansk hedder alk, er sjælden og fredet og kan slet ikke købes.

Nu vi er ved madvarerne. Heroppe er der ingen, som taler om grønlandsk mad – det hedder grønlandsk proviant. Udtrykket stammer givetvis helt tilbage fra koloniseringen i Grønland. Når man fouragerer og samler mad til længere togter, taler man jo den dag i dag om proviant (skibsproviantering for eksempel).2)

Før brugte jeg ordet brædtet. Det kræver også en forklaring.

Brædtet er det lokale marked, hvor man køber fangernes produkter, og det staves konsekvent brædtet, selv om om den korrekte form på dansk er brættet. Navnet har sin oprindelse i markedspladsens primitive udforming. På de små steder er det sjældent mere end et bræt, men det kan undre, at det tilsvarende grønlandske ord er Kalaaliaraq, hvilket blot betyder den lille grønlænder.3)

De fleste danskere i Danmark kender det meget brugte grønlandske ord for kaffeselskab, kaffe-mik. Hvad de færreste ved er, at ordet er pæredansk i sin oprindelse, men sidenhen er det også gået ind i det grønlandske sprog.

Kaffemik er opstået som en dansk efterligning af grønlandsk – en slags undersættelse. På tilsvarende måde findees der andre undersættelser, som er rent danske. Når noget ikke fungerer, siger en dansker krakimut. På grønlandsk hedder det ajorpoq.

Puritanere blandt grønlandske sprogrøgtere er meget bekymret for de mange danske ord, der har sneget sig ind i det grønlandske sprog, men udviklingen går også den modsatte vej. Når vi spiser ride /(tretået måge), spiser vi taateraaq (med tydelig dansk flertalsendelse taateraaq’er, og når vi sejler i kajak, er det altid udtalt på grønlandsk: grajak’. Ordet staves qajaq og er sammen med anorak et af de få grønlandske ord, som har bredt sig internationalt. Nåja, så er der iglo, der på grønlandsk staves illu og såmænd bare betyder hus.

Mange andre grønlandske ord har sneget sig ind i det danske sprog heroppe, især de mange små høflighedsfraser og hverdagsbemærkninger, der bruges adskillige gangdagligt. Når noget er i orden, er det ajunngilaq, når vi har fået nok af en ting, siger vi tassa (udtales dessa) og de fleste danske behersker og bruger med ekvilibrisme den grønlandske gradbøjning af tak: Qujan, qujanaq, qujanarsuaq (tak, mange tak, rigtig mange tak). I lige måde hedder tilsvarende illillu.

Det er en velkendt, men usand myte, at inuitsprogene rummer 17 forskellige ord for sne. Det er nu kun et ord (aput), men takket være de eskimoiske sprogs specielle struktur kan ordet bøjes i det uendelige, og der opstår hver gang et nyt ord.

Tilsvarende har man på dansk været nødt til at opfinde forskellige ord for forskellige former for is, fordi det er nyttigt i Grønland at kunne skelne mellem forskellige former for is, for eksempel vestis, fastis og storis. Specielt storis er meget generende for trafikken om sommeren. Kuriøst nok er Sydgrønland lettere at besejle om vinteren end om sommeren. Storis er drivis fra Nordøstgrønland, der båret af havstrømmene klumper sig sammen i de sydgrønlandske fjorde om sommeren og derved umuliggør sejladsen.

Mange nyankomne undrer sig over ordet vandsø. En sø er da for pokker altid fuld af vand! Der er imidlertid ikke grundvand i Grønland, og man bruger ordet vandsø for de søer, hvor drikkevandet kommer fra, og som derfor har krav på særlig beskyttelse.

Skibshavnen i Nuuk set fra Nordhavnen.

Tilsvarende har vi det stærkt tautologiske udtryk skibshavnen her i Nuuk. En havn er jo netop beregnet til skib, men skibshavnen er det sted, vhor de store atlantskibe lægger til – modsat kolonihavnen og lystbådehavnen, som er for mindre både.

Atlantskibe er også et specielt ord, som afspejler, at al forsyning foregår over Atlanten- altså fra Danmark. Tilsvarende betyder ordet atlantlufthavn en lufthavn, der kan modtage store fly, der er i stand til at flyve over Atlanten. En undtagelse fra denne brug af ”atlant” er dog SAS-flyet til og fra Kastrup. Det hedder slet og ret Danmarksmaskinen.4)

Danmarksmaskinen er netop landet
 i Kangerlussuaq - vistnok i 1997.

Et meget brugt ord, som særligt springer i ørerne, er fastvingefly. I et samfund, hvor infrastrukturen i høj grad er lagt an på helikoptertransport, er det nødvendigt ed et ord, som udtrykker det modsatte af helikopter (snurrerundsuaq) – altså fastvingefly. Ordet er et fagord, idet fly i flyversprog er en fællesbetegnelse for fastvingefly og helikoptere.5)

Snurrerundsuaq i heliporten i Sisimiut 1994.

Flyversproget har haft nemt ved at få indflydelse her, fordi mange danskere netop arbejder med flyvning. De fleste kender en eller flere, som arbejder ved Grønlandsfly. Samtidig har de fleste heroppe et tæt og intimt forhold til flyvning.

Grønland er ikke lige stedet, hvis man lider af flyveskræk, for man kommer hverken til eller fra eller rundt i landet, med mindre man flyver. I mange mindre byer er det også sådan, at man altid kører ud i heliporten (lille flyveplads til helikoptere), når den daglige eller ugentlige helikopter ankommer bare lige for at se, om der er kendte folk med. Og det er der jo som oftest.

Både dansk og grønlandsk er præget af den store indflydelse, de amerikanske baser har haft på denne verdens største ø. Mest tydeligt hører vi det i den allestedsnærværende afskedshilsen: baaj, som er en grønlandisering af det amerikanske bye.

Når en familie flytter fra Grønland ofte efter mange års ophold, er det selvfølgelig en vemodig stund. De rejser for godt, som det hedder med en fordanskning af det amerikanske for good. Jeg erindrer aldrig at have hørt udtrykket i Danmark.6)

Samværet mellem danskere og grønlændere er på mange måder en solstrålehistorie om integrationens svære kunst. Og selv om det måske ikke politisk korrekt at sige det, vil det danske og det grønlandske sprog leve side om side i Grønland mange år endnu.

Det danske sprog er er på verdensplan et mindretalssprog ligesom grønlandsk. Og derfor under bestandigt udvikling, ja, nogle vil endda sige under pres.

Med stadig kortere mellemrum føler Sprognævnet i Danmark sig tvunget til at revidere den på bjerget gældende ortografi. Årsagerne hertil er mangfoldige. Skolelærerne har i en årrække ikke følt sig forpligtet til at videregive det danske sprog i en korrekt form til eleverne.

Et markant mindretal af skoleeleverne har ikke dansk som modersmål. Tysk og engelsk fjernsyn vælter ind over grænserne. Internet kræver nærmest engelsk. Det er en velkendt problemstilling.

Det er også velkendt, at mange er bekymret for det danske sprogs og den danske kulturs indflydelse på grønlandsk sprog og kultur. Men jeg kunne ønske, at bare en enkelt sprogforsker eller specialestuderende begyndte at interessere sig for, hvordan det danske sprog udvikler sig i et relativt isoleret samfund som det grønlandske. Det er nemlig bestemt ikke kedeligt. Og hvis man har råd til at have en mand siddende på livstid på Aarhus Universitet for at lave en ordbog over jyske dialekter, skulle der vel også være midler til bare et lillebitte forskningsprojekt i den særlige danske dialekt, som 8-9.000 danskere i Grønland har udviklet.

Grønlandsk-dansk er et levende sprog, som i høj grad afspejler et liv i et samfund baseret på andre præmisser end dansk bondekultur.

I øvrigt kan det være meget svært heroppefra at følge med i det danske sprogs udvikling. Da jeg i den forløbne sommer var på den årlige ferie i Danmark, var jeg nogle dage i sommerhus i Blokhus. Der var fest og glade dage, men der var et problem. Jeg var ikke helt med på, hvad kammeraterne hele tiden havde i hovedet. De talte nærmest sort!. De talte om jader!

Til sidst måtte jeg bide i det sure æble og be’ om en forklaring. Svaret lå selvfølgelig lige for. Det er det, som vi på godt dansk i Grønland kalder for patter! Men det er jo ikke nemt at vide, når man lever lykkeligt i verdens smukkeste natur. Grønland er Tæskehold-fri 7) zone, og det er jo egentlig et meget godt argument for at blive boende her for godt.

Noter:

Artiklen handler kun om danskere i Grønland og tager på ingen måde stilling til det danske sprogs rolle i det grønlandske samfund. Artiklen kan derfor heller ikke bruges i debatten om danskundervisningen i den grønlandske folkeskole.

Kronikken har næsten 25 år på bagen - og det er mit indtryk, at danskernes sprog i dag er mere præget af rigsdansk. Det skyldes blandt meget andet, at man i dag kan se dansk TV i Grønland - og det grønlandske samfund generelt ikke er så isoleret som i 1995.

En lille detalje, som jeg først har fanget senere, og som tydeligt afslører en person som flyfrisk, er ordet isbjerg. I Grønland siger man konsekvent isfjeld.

1) Ordet er stærkt nedsættende og bruges næppe mere.

2) Udtrykket bruges kun sjældent nutildags.
3) Kalaaliaraq var navnet på den grønlænder, der i slutningen af halvtredserne opfandt brædtet, har jeg sidenhen fundet ud af.
4) SAS flyver ikke længere til Grønland. Siden 2002 har Air Greenland været alene på ruten, men flyet omtales nu stadig som Danmarksmaskinen - eller Norsaq (spydspids), som er navnet på Air Greenlands A-330.

5) I 1995 var der kun fire landingsbaner til fastvingefly i Grønland. Det har siden ændret sig, men stadig er helikoptere meget brugt til transport i "Udkantsgrønland".

6) Dette engelsk-amerikanske udtryk er siden blevet gangbart også i Danmark.
7) Tæskeholdet var i midten af halvfemserne et angiveligt meget populært satireprogram i Danmarks Radio.