fredag den 15. februar 2019

Sandheden om sandheden

Falck-skandalen

Intet menneskeligt er mig fremmed, så afsløringen af Falcks angiveligt ufine metoder i Bios-sagen kommer sådan set ikke bag på mig – men sagen irriterer mig.

Jeg er selv kunde hos Falck, og jeg har stor respekt for virksomheden og dens mange loyale medarbejdere, der med lige dele korpsånd, kærlighed til jobbet og virksomheden samt stor passion for at hjælpe folk i nød har stået som en klippe af redelighed i dansk erhvervsliv. Der venter nu Falck et stort arbejde med at genoprette den tillid.

Sagen irriterer mig, fordi jeg selv har nu 35 års erfaring i kommunikationsbranchen både som ansat og selvstændig. I vores branche har det altid været en grundregel, at man skal holde sig til sandheden, måske i en snæver vending ikke rutte for meget med den, men altid sandheden og ikke andet end sandheden. Sommer, høst, vinter, vår – sandheden altid består.

Det er simpelthen dårlig rådgivning, når Falcks rådgivere på kommunikationsfronten har kastet sig ud i bagtalelse, spin og løgne – og den eneste forklaring kan være en ekstrem dårlig faglighed hos rådgiverne.

Det kan godt være, at man ikke har de store skrubler ved ufine metoder, men al erfaring viser, at det ikke kan betale at ty til løgnen. Det bliver altid - ALTID – opdaget og bagefter venter det store og nedværdigende arbejde med at få genoprettet tilliden. Og det bliver altid værre endnu, hvis man så ikke indrømmer løgnen, men fortsætter med at væve spind af løgne. Det kan adskillige politikere og virksomheder efterhånden tale med om. Ingen nævnt, ingen glemt…

At lyve er ligesom at tisse i bukserne. Det giver en stakket varme, men bagefter venter endnu mere kulde – og ikke mindst stanken. Så gode rådgivere anbefaler naturligvis ikke løgn som et middel. Og så har jeg slet ikke taget stilling til det moralsk angribelige i at benytte løgnen som våben.

Hvis en virksomhed holder sig til det grundlæggende – at producere nogle varer og sælge dem igen med et passende overskud, behandler medarbejdere og miljø ordentligt – kan det ikke gå helt galt. Men som i alt andet er der ingen genveje. Hurtige penge findes ikke. Men ved flid og nøjsomhed går det nok endda. Det kan endda gå rigtig godt…

Jeg har som sagt gennem et langt arbejdsliv hjulpet virksomheder og institutioner med deres kommunikation. Der ligger en fantastisk historie derude i virkeligheden – og jeg har hjulpet adskillige med den historie. Frisører, mekanikere, maskinproducenter, hoteller, grossister, fiskefabrikker, adskillige kommuner og mange andre. For arbejdspladsernes store udfordring ligger i, at når de ser dimser og smarte tekniske løsninger på samlebåndet, så kan det være svært at kommunikere, hvad disse dimser gør for kunderne og samfundet.

Her kommer kommunikationsrådgiveren ind i billedet. For virksomheder producerer ikke ting, men noget meget større. Kommuner producerer ikke skoler og plejehjem, men tryghed, Carlsberg producerer ikke øl, men fællesskab og sociale oplevelser, Lego producerer ikke byggeklodser, men leg, og selv gyllespredere har en god historie om at udnytte vore ressourcer på en ansvarlig måde.
Den historie er jeg gerne med til at fortælle videre – og derfor irriterer det mig, at min branches rygte og omdømme nu har taget skade på grund af nogle useriøst arbejdende rådgivere.

Vi skal også passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. Endnu inden vi kender resultatet af politi-undersøgelsen af Falck, er politikerne allerede i gang med at overveje, om regionerne skal bryde samarbejdet med Falck. Det er spin af værste skuffe fra især regionspolitikere, der har set skriften på væggen og ønsker at nationalisere ambulancekørslen, så de har noget at give sig til, når regionerne om formentlig kort tid bliver nedlagt. Selv om Falck har svigtet, er der for mig slet ingen tvivl om, at en privat virksomhed altid kan løse sine opgaver bedre end en politisk ledet organisation.

For en god ordens skyld lige en deklaration: Jeg arbejder hverken for Falck eller regionerne og har derfor ikke noget i klemme i sagen.

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 15. februar 2019

Ingen kommentarer: