Pigernes ven

Den med tyren

Sjovt nok var der ikke en kategori for misser, men ellers var der både køer, tyre, heste, geder og får på programmet, da dyrene havde deres egen miss-konkurrence lørdag på dyrskuet i Løgstør.

Dyrskuer er en god, gammel tradition på landet. Her mødes landbefolkningen i ædel kappestrid om, hvem der er bedst til husdyrholdet - og en god bedømmelse kan sagtens gøre dyrene endnu mere værdifulde.

Jeg husker dyrskuet i Farsø fra min barndom, men det er mange år siden, at der sidst var dyrskue der. Det har egentlig været mit indtryk, at dyrskuerne i takt med industrialiseringen og forøget fokus på smitterisici og lignende efterhånden var en uddøende begivenhed, men de seneste års store interesse for fødevarer og deres oprindelse har vistnok gjort dyrskuerne til en attraktion igen - om ikke andet fordi børnene har godt af at se, hvor maden kommer fra.

Det er også på tide. Jeg så forleden en undersøgelse, der viste, at mange amerikanere tror, at cacaomælk kommer fra de brune køer... Og for resten fortjener landbruget efter mange års miljøhetz også et skulderklap for en uvurderlig indsats for, at vi kan få mad på bordet hver dag.

Så lørdag hoppede jeg med på vognen, tog kameraet over skulderen og kørte til dyrskue i Løgstør.

Det var både sjovt og spændende, og selv om jeg bor mindre end 50 meter fra en kødkvægstald, var jeg især imponeret over skuets to tyre. Det var flotte dyr, er jeg sikker på, men ellers lader jeg billederne tale for sig selv. For helt ærligt savner jeg landbrugsfaglig indsigt til at skrive noget mere meningsfyldt om dyrene...