onsdag den 21. juni 2017

Grønlands nationaldag

Nationaldag med flaget på halv stang


I dag er det Grønlands Nationaldag. Det er officiel flagdag i hele Kongeriget Danmark, og alle offentlige institutioner skal derfor flage med det grønlandske flag.

Men det bliver med flaget på halv stang. For i går aftes opfordrede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen alle grønlændere til at flage på halv for at vise sympati med ofrene for oversvømmelsen ved Uummannaq.

Justitsministeriet har besluttet at følge trop og udsendte tirsdag aften denne meddelelse:

"På grund af naturkatastrofen i Grønland flages der i morgen den 21. juni 2017 på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det er Grønlands nationaldag, og flagningen sker derfor med det grønlandske flag Erfalasorput."

Ingen kommentarer: