Solbakken

Historien bag et vejnavn

Solbakken snor sig op ad fjeldet - og er en meget
 fredelig villavej i en af Nuuks ældre bydele.

Lige over for Dronning Ingrids Hospital i Nuuk ligger en lille villavej, der snor sig op ad fjeldet. Vejen har det dansk-klingende og idylliske navn Solbakken.

Men der er nu ikke så meget idyl ved navnet. Det vender jeg tilbage til, men først skruer vi tiden tilbage til 2005, hvor kommunalbestyrelsen i Nuuk traf en dengang temmelig kontroversiel beslutning om at skifte byens gamle danske vejnavne ud med nye grønlandske navne. Set i bakspejlet var det sikkert fornuftigt nok, men jeg indrømmer ærligt, at jeg dengang følte, at en del af byens historie blev slettet med et pennestrøg.

Gadeskiltet har set sine bedste dage.

De nye navne sidder heller ikke så godt fast, og jeg må  fortsat tage mig i at bruge de danske navne, der sidder dybt i rygraden. For eksempel vejen der fører ned til Sana (Dronning Ingrids Hospital), og hvor blandt andet kredsretten, Grønlands Erhverv og Nuuk Tv ligger. Den hedder nu Jens Kreutzmannip Aqqutaa (opkaldt efter den grønlandske kunstner) i stedet for tidligere Tjalfesvej (opkaldt efter et gammelt KGH-skib).

Solbakken ligger som en sidevej til Jens Kreutzmannip Aqqutaa. Vejen har sin helt egen historie, der forklarer, hvorfor det tilsyneladende danske Solbakken har overlevet kommunalbestyrelsens bestræbelser på at indføre grønlandske vejnavne.

Vejnavnet er imidlertid ikke dansk og har hverken med sol eller bakke at gøre. Vejen er opkaldt efter helikopterpiloten Knut Solbakken, der mistede livet ved en flyveulykke ved Sisimiut for fyrre år siden - den 11. september 1987.

Knut Solbakken, der stammede fra Norge, var flyvechef i Grønlandsfly og havde betydelig arktisk erfaring, ligesom han også havde arbejdet i Himalaya. Den fatale dag var han pilot på en S-61, der skulle slinge beton til skiliften i Sisimiut i et kuperet fjeldterræn godt otte kilometer øst for byen.

Under operationen, der havde varet det meste af dagen, fløj man beton i en stor tønde, som hang under helikopteren, ud til byggepladsen, hvor betonen blev brugt i fundamenterne til skiliftens tårne.

Man var lige gået i gang med det øverste fundament, der skulle fyldes med fire kubikmeter beton i alt, da helikopteren fik motorproblemer. For ikke at ramme folkene på jorden, styrede Solbakken helikopteren til siden, hvorefter den ramte jorden flere gange og endelig styrtede fra lav højde. Ved styrtet klippede rotoren toppen af cockpittet og ramte de to piloter. Solbakken blev efterfølgende konstateret død ved ankomsten til sygehuset i Sisimiut et par timer senere. Andenpiloten overlevede, men mistede den ene hånd, mens flymekanikeren slap uskadt fra styrtet.

Solbakken otte kilometer øst for Sisimiut.

Den grønlandske avis Atuagagdliutit bragte den 23. september 1987 en udførlig reportage med øjenvidneskildringer fra ulykken. Heraf fremgår det, at det var pilotens fortjeneste, at helikopteren ikke ramte arbejderne på liften. Ulykken blev af havarikommissionen bedømt som et motorhavari, og i Sisimiut besluttede man at hædre Knut Solbakken ved at opkalde skiliften efter ham. Så nu står folk i Sisimiut altså på ski på Solbakken.

Solbakken var bosat i Nuuk, og kommunalbestyrelsen der besluttede ligeledes at hædre ham ved at opkalde den lille vej ved Dronning Ingrids Hospital efter ham. så det er forklaringen på, at der fortsat findes en vej i det gamle Nuuk med et dansk-klingende navn.

Den styrtede helikopter var af typen S-61, som Grønlandsfly i sin tid havde adskillige af. Den var indregistreret som OY-HAN med kaldenavnet Kiinaaleraq, der betyder vandrefalk.Helikopteren kom som ny til Grønlandsfly i 1971 og nåede altså 16 års tjeneste inden uheldet. Grønlandsfly, der i dag hedder Air Greenland, har i øjeblikket en operationel S-61. Det er OY-HAF, der kom til Grønland allerede i 1965 og altså har flere end 50 års tjeneste på rotoren.

OY-HAF i den gamle Grønlandsfly-bemaling lander i Tasiilaq.