En gammel spejder

25 år med de voksne spejdere

I anledning af jubilæet blev jeg begavet med
blandt andet en flaske Riga-Balsam.

Der er ingen vej udenom. Nu er det sikkert og vist, at jeg er et gammelt r..., øøh, skal vi bare sige en gammel spejder...?

Fredag var det 25 år siden, at jeg blev optaget i Sct. Georgs Gildet. Det er jo en organisation for gamle spejdere, men jeg har nu altid insisteret på, at det skulle hedde en organisation for voksne spejdere.

Ømfodsprøven blev bestået i 1966.

Jeg forbigik sidste år i stilhed, at det var 50 år siden, at jeg bestod ømfodsprøven og aflagde ulveløftet og dermed blev optaget i spejdernes verdensomfattende fællesskab. Tavsheden skyldes ikke, at det ikke var en dag at fejre, men ganske enkelt, at det aldrig er blevet noteret ned, hvornår det skete. Men det synlige bevis foreligger i form af min prøvebog fra ulvetiden, hvoraf det fremgår, at jeg havde ulvenavnet Pugeena, der er en græshoppe fra Junglebogen. Jeg kan også se, at jeg fire år senere - den 13. januar 1970 - modtog "Springende ulv", der var det ultimative duelighedstegn for den tids ulveunger. Senere i 1970 - heller ikke den dato kan jeg se nogen steder - blev jeg så rigtig spejder og så videre og så videre...

Optagelsen i Sct. Georgs Gildet foregik altså den 16. juni 1992 ved Tyvdalhøj-hytten i Flamsted-skoven en dejlig sommeraften. Ude i skoven som det sig hør og bør for rigtige spejdere, selv om det - når sandheden skal frem - var på et værtshus, at jeg første gang blev opfordret til at melde mig under fanerne hos de voksne spejdere i 8. Sct. Georgs Gilde i Aalborg.

På Fjordmarken i rigtigt spejdervejr - regnvejr.
Og selvfølgelig behørigt påklædt med spejderdolken i bæltet.

Selve optagelsen foregik ved lejrbålet under iagttagelse af højtidelige ritualer. 8. gilde er et rent mandsgilde - og det giver et frirum til lidt ekstra sjov og lir. Og sjov og lir er der blevet meget af i årenes løb.

Optagelsen blev starten på et fornyet og voldsomt engagement i spejderbevægelsen. I mine mange år i Nuuk, hvor jeg var gildemester i syv af årene, var det nu mere indirekte ved at skaffe penge via den årlige byfest, men i 8. gilde i Aalborg har det altid været med direkte kontakt til spejderne, hvor indsatsen især har handlet om madlavning og forplejning.

Jeg har de seneste år beklædt posten som 8. gildes spejderkontakt, og det har givet meget arbejde med gryderne. Højdepunktet var nok, da  jeg stod i spidsen for at lave wok-mad til 850 spejdere på Fjordmarken i Aalborg i 2014, men i øvrigt går det løs igen om en måneds tid, hvor jeg skal være souschef i en tyrolercafe for hjælperne på Spejdernes Lejr i Sønderborg.

Gildeledelsen kom forbi...

Jubilæumsdagen fik i øvrigt et festligt forløb. Selv om det var et træls blæsevejr, blev den fejret i haven - selvfølgelig med bål i pejsen og Crémant d'Alsace på bordet. Hertil naturligvis friskplukkede jordbær af egen avl.

Gildeledelsen kom kørende helt fra Aalborg med et par flasker god vin og lidt chokolade i dagens anledning. Også Jens Wilfred dukkede op. Det var ham, der i 1991 begyndte at presse mig på det navnkundige værtshus Klosterkroen. Han havde da også medbragt en gave med minder fra den tid - en flaske Riga-Balsam.

Da jeg i 2011 vendte tilbage til 8. gilde efter årene i
Grønland og Norge blev jeg modtaget med åbne af
 daværende gildemester Svend-Erik, der desværre
nu er gået til de evige jagtmarker.

Jeg mindes ikke at have set Riga-Balsam siden 1993, hvor jeg flyttede til Grønland, men det er en virkelig specialitet fra det spirituøse overdrev. Fremstillet siden 1752 med angiveligt 99 forskellige ingredienser, heriblandt birkeknopper, honning, volverlej, baldrian, pebermynte, malurt, kalmusrod, blåbær, hindbær, egebark, appelsinskal, ingefær, muskatnød og peber. Den flaske kommer nu nok på bordet, når jeg om 14 dage alligevel skal huse min gruppes sommermøde.

Jeg glemte helt at fotografere fra den lille sammenkomst i haven, så historien er garneret med et par fotos fra arkivet, selv om jeg faktisk ikke har særligt mange fotos fra gildet.

25 år er gået - og nu er det sikkert og vist, at jeg er en gammel spejder...