Tankerne er i Grønland
De øvrige beboere i Nuugatsiaq er evakueret til Uummannaq, og senere er også bygderne Illorsuit og Niaqornat blevet rømmet, så antallet af evakuerede nu er oppe på 190.
Især søndag og natten til mandag var præget af usikkerhed. Eneste kilde til nyheder var Grønlands Radio, der kørte i døgndrift, og den grønlandske avis Sermitsiaqs hjemmeside. Det er forståeligt nok, for bygderne ligger i et område, som det ikke er så nemt at komme til - og derfor også er svære at pressedække.
Alligevel voksede irritationen over, at de danske medier ikke rigtig forstod størrelsen af historien og derfor søndag valgte at prioritere en brand i Portugal og et valg i Frankrig frem for en national katastrofe inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Det var også irriterende, at det i dansk presse tilsyneladende kniber med forståelsen af det grønlandske samfunds opbygning, så man blandt andet citerede politiet i Sermersooq. Det er noget vrøvl, der i hvert fald ikke giver mening for den stedkendte. Sandsynligvis er det politiledelsen i Nuuk, man refererede til, for Sermersooq er navnet på hovedstadskommunen, der dækker fem større byer på øst- og vestkysten og en masse indlandsis - 526.000 kvadratkilometer i alt - og er mere en administrativ størrelse end en geografisk lokalitet.
Mandag formiddag var jeg til et møde i København med mange grønlandske deltagere. Mødet blev indledt af borgmester Asii Chemnitz Narup fra Nuuk - altså kommuneqarfik Sermersooq - der delte sin sympati for ofrene for katastrofen. Det var forløsende - og det fik hun stort bifald for.
Nu er oprydningsarbejdet så småt gået i gang. Der er sat indsamlinger i gang, og jeg er da stolt over, at mit gamle Sct. Georgs Gilde i Godthaab har doneret 100.000 kroner til indsamlingen. Endnu kan de evakuerede ikke vende hjem, for området er fortsat usikkert, men politiet, det lokale beredskab og ikke mindst forsvarets Arktiske Kommando virker til at have styr på situationen, efter at have arbejdet i døgndrift. Den indsats er deres arbejde, men alligevel fortjener de stor tak for indsatsen.
Fjeldskred, der fører til oversvømmelser, er ikke ukendte. Det er sket flere gange i Norge, og det er nu, så vidt jeg lige erindrer det, tredje gang i min 25-årige grønlands-erindring, at det sker. Forrige gang gik det ud over Dinas forladte fødeby, Qullissat på Disko, der den 21. november 2000 blev skyllet i havet efter et fjeldskred på Nuussuaq-halvøen. Desuden rammes grønlandske havne med jævne mellemrum af mindre flodbølger efter kæntrende isfjelde.
Grønlænderne er hårdføre folk, der nok skal komme over det, men alligevel rammer det plet, når chefen på Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, der deltog i evakueringen, siger til KNR: - Det er i al ydmyghed man ser folk der har mistet hele deres livsgrundlag. De har mistet deres ejendele, deres bolig, og de står på skibet med en rygsæk eller en bærepose med det, de har tilbage. De bliver sat i land, uden at vide, hvad fremtiden bringer.
På grund af lidt uafklarede forhold vedrørende ophavsret, bringer jeg ikke fotos fra den katastroferamte bygd, men vil gerne henvise til de meget stærke fotos på Arktisk Kommandos Facebookside.
2 kommentarer:
Tak fordi du ikke -som de danske medier- forbigår katastrofen i noget der minder om tavshed. Jeg selv har mest brugt FB-siden til at følge med i udviklingen.
Jeg tager til Ilulissat om en god uges tid og håber at have gode nyheder med retur.
God tur!
Send en kommentar