Den blå ko på eksportmarkedet
Den blå ko. |
Den nydelige blå farve fascinerede mig, og der kom en bloghistorie ud af det. Den historie blev uventet populær og rangerer i øjeblikket som den fjerde mest læste historie her på bloggen.
Kort før jul dukkede så en mail op fra et svensk tidskrift for blandt andet kvægavlere, Husdjur. Bladet stod og manglede et foto af den blå belgier, og de ville derfor gerne købe billedet.
Så nu er min lille virksomhed blevet til en eksportvirksomhed, hvilket i øvrigt er en ganske bureaukratisk affære - og jeg bidrager beskedent til betalingsbalancen.
Artiklen i Husdjur handler om at bruge Belgisk Blåhvidt Kvæg i den svenske kvægavl, hvad man åbenbart ikke gør i dag. I følge artiklen skulle der være store fordele, blandt andet kortere drægtighedsperiode, sundere og mere medgørlige kalve samt hurtigere vækst, hvis man bruger sæd fra en belgisk tyr til en almindelig svensk malkeko.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar