Sort skærm
Nytårsaften på DR er som regel ganske traditionel. Vi
begynder med nytårstalen for senere på aftenen at slutte med
90-års-fødselsdagen og rådhusklokkerne.
Med al respekt for traditionerne, så er nytårsaften i
fjernsynet noget af det nærmeste, man kommer sort skærm - med billeder på. Ikke desto mindre vakte
det stor opsigt, da TV-distributøren YouSee nytårsaften gik i sort.
Kunderne var naturligvis forargede, for de havde betalt for
noget, som YouSee ikke kunne levere. TV-firmaet var hurtigt ude med en
forklaring om, at den sorte skærm skyldtes en såkaldt hacker – og et evigt
bevillingshungrende politi var hurtigt med på det spin og leverede en
anholdelse. Den holdt dog ikke i byretten…
Til gengæld håber jeg, at det var en øjenåbner for de
ansvarlige. Vi kan lige så godt se i øjnene, at tilværelsen hverken bliver
bedre eller lettere, selv om vi investerer i ny teknologi. Snarere tværtimod. I
gamle dage kunne vi være sikker på, at telefonen altid virkede. Lydkvaliteten
var på hifi-niveau og telefonerne havde deres egen strøm, så selv i tilfælde af
strømafbrydelse var det stadig muligt at tale sammen på tværs af landet.
Sådan er det ikke længere. En strømafbrydelse kan med et
slag lamme landets kommunikation på alle platforme. Og erstatningen med
mobiltelefoner viser dagligt manglende driftssikkerhed især her ude på landet. Brugere
af mobiltelefoner ses i ofte underlige stillinger, hvor de løfter telefonen op mod himmelen i et guddommeligt håb om at finde et signal – og det offentlige rum er fyldt med folk, der råber
i deres mobiltelefoner for at trænge igennem mængder af digitalt støj.
Det, der skulle være et fremskridt, er som oftest et
tilbageskridt. Der er bare ingen, der vil indrømme det, for så indrømmer man
jo, at man er blevet snydt. Det er lige så ubehageligt som at være kejseren i
”Kejserens nye klæder”.
Alligevel fremturer vore politikere med digitale projekter,
rejsekort, togautomatisering og overvågning af borgerne i hoved og andre ender.
Det er en fremturen mod bedre vidende, for er der noget, der virkelig har sat
samfundets stabilitet, normalitet og sikkerhed på spil, er det offentlige IT-projekter, der som regel
skrottes, når regningen har passeret milliarden.
Politikerne er i al deres visionsiver ualmindeligt blåøjede
og naive gemytter, der øjensynligt hopper på ethvert projekt, som driftige
erhvervsfolk vifter med.
Senest er det erhvervsminister Brian, der nu vil forbyde
brugen af kontanter om natten i døgnkiosker og lignende forretninger. Dermed er
han med til at undergrave tilliden til den danske krone, give magten til de
store koncerner og gøre det endnu mere besværligt at være dansker, der nu må
vænne sig til ikke at bruge døgnkiosker, når elektriciteten svigter – og vænne
sig til at stå i alenlange køer, fordi vi er mange, der kun med besvær husker
de mange forskellige pinkoder, som er nødvendige for at gennemføre en betaling.
Jeg minder om, at kontanter er et godt gennemprøvet system uden pinkode, der i
flere end 1.000 år har bevist sin bæredygtighed og styrke i krig og fred, i medgang og modgang.
Brian foreslår, at kontanterne skal afskaffes -angiveligt
for at beskytte de ansatte i døgnkioskerne mod røveri. Nu skyldes de fleste
røverier først og fremmest, at politiet er blevet reformeret og ikke længere
optræder synligt og præventivt i store dele af landet. Så hvis Brian virkelig
vil gøre noget for de ansatte i butikkerne, bør han henvende sig til
justitsministeren og bede om at få mere politi på gaderne.
Episoden med YouSee nytårsften viser, at de moderne digitale
systemer kan sætte monarkiet ud af kraft med et tryk på en knap – og et tryk på
en anden knap kan lamme vare- og pengeudvekslingen. Så ministeren er godt i
gang med at undergrave vort ellers nogenlunde velfungerende mønstersamfund.
Det må aldrig komme dertil, at vi ikke kan bruge gode,
danske kontante kroner i det danske samfund – for så er det ikke længere et
samfund, endsige Danmark.
Og apropos digitaliseringens velsignelser, så spår
fremtidsforskerne i jublende lalleglæde, at de førerløse biler er på vej – og
man mener, at det vil betyde en gevinst for samfundet på adskillige milliarder
kroner. Jeg tvivler: Nu har DSB været førerløst i adskillige år – og det har
kostet milliarder…
"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 20. januar 2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar