Foråret så sagte kommer
I de seneste dage er det myldret frem med erantis. Først en, så to, så fire, så mange...
Det er en uge tidligere end sidste år, hvis man ellers skal lægge noget i det. Men det gør mig nu så glad, for erantis er min yndlingsblomst. Lille og undseelig og dog så gul og glad og et varsel om den tid, der kommer.
Et andet tegn er dorthea-liljerne. Det er altså meget tidligt, at de står i knop. Det plejer først at ske efter deres nære slægtninge vintergækkerne, men her på parcellen har gækkerne endnu ikke slået sig løs. Bevares, der er knopper, men de er altså lidt længere tid om det. Sådan er det ikke med erantis. De begynder med at blomstre - og så kommer resten af planten efterhånden.
Dagen er tiltaget med godt en time - og nu går det stærkt. Fire minutter i døgnet de næste par måneder, så det er svært at tage sorgerne på forskud. Men vi skal nu ikke blive overrasket over tilbageslag. Først i slutningen af april - om tre måneder - kan vi være nogenlunde sikre på, at der ikke kommer mere frost.
Men glæden over de første erantis kan ingen tage fra os. Og ukrudtet, det skidt... Det gror sør'me også...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar