I storbyens favn

Du skal ikke tro, du er noget...

Der er tilsyneladende kun 20 parkeringspladser
 i kælderen under det ny hovedbibliotek i Aarhus,
men det er i virkeligheden elevatorer.

Bonderøv!

Alle stirrede på mig og rystede på hovedet, som om jeg var åndsvag - og selvtilliden sank til et absolut minimum. Sådan var mit møde med Aarhus Sporveje for snart 40 år siden, da jeg flyttede til smilets by.

Miseren bestod i, at jeg forsøgte at bestige en bybus fra forenden. Sådan noget gør man ikke ustraffet i Aarhus, for der skal man gå ind i rutebilen ad den bagerste dør - og dette lille tvist på landets gængse normalitet udstiller den fremmede som bonderøv. Ikke noget at sige til, at jeg sidenhen har haft det svært med storbyer, der er befolket med fremmede travle mennesker, der kun har en hovedrysten til overs for folk, der kommer fra landet.

Når man har betalt, venter man...

Akkurat den samme følelse stod jeg med i går, da jeg skulle dække et møde i Aarhus ny hovedbibliotek. For siden 1978 har den østjyske provinsby nemlig fået solide storbynykker og tingene kan lige som ikke blive store og smarte nok i den såkaldte kulturhovedstad.

På hovedbiblioteket, der i gamle dage lå smukt i Mølleparken, men nu holder til i en megalomisk arkitektpris-belønnet glasbygning på havnen, har man nemlig ikke en almindelig parkeringskælder, men derimod et automatisk parkeringsanlæg. Det var jeg ikke lige forberedt på - og der stod bonderøv stemplet over hele Astraens bagende, mens jeg kørte rundt og rundt for at finde en parkeringsplads..

Og venter...

Dybest set er parkeringssystemet sikkert smart nok, men der mangler altså en eller anden form for pædagogisk skiltning, så jeg måtte stille bilen midt i det hele og finde nogen, der kunne hjælpe bonderøven.

Det viste sig, at man skal køre bilen ind i en elevator, tage taske, overtøj og øvrigt habengut, og så låser man automobilet. Herefter tager man en hastig afsked med bilen og går ud af elevatoren og registrerer kreditkortet. Så forsvinder bilen i et hul i jorden.

Når man skal derfra, skal man betale - selvfølgelig et helt andet sted i parkeringsanlægget. Og når den transaktion er overstået, kan man så hente bilen i en helt anden elevator. Det sparer selvfølgelig en masse tid, fordi man ikke skal køre og lede efter en parkeringsplads. Den tid bruger man så i stedet på at vente på elektroniske systemers bippen og leden efter bilen under det monstrøse bibliotek.

Og pludselig dukker Astraen op af dybet med
 Aarhus by Night i baggrunden. Måske det havde
 været mere passende med en Porche eller
 en Ferrari i det storbysmarte miljø?

Det er sådan lidt ligesom med en computer. Den sparer en for en masse tid, som man så kan bruge til at slukke og tænde for den, fordi programmet har begået en ulovlig handling eller internetforbindelsen bare er dårlig.

Men mest af alt tjener teknologien bare til at udstille, at jeg er bonderøv - sådan som det også skete, da jeg skulle køre med en aarhusiansk bybus for første gang. Og jeg gad nok se, hvad der sker i parkeringskælderen, hvis strømmen går...

Aarhus er som bekendt kulturhovedstad i år - og det er de meget stolte og benovede over. Generelt har de danske medier spillet med på benovelsen og helt glemt at fortælle, at det altså ikke er en særlig enestående begivenhed, for EU udnævner hvert år to byer til denne for skatteyderne så bekostelige status. I år er det foruden Aarhus den cypriotiske by Paphos, der blandt andet er kendt for, at det var der, Afrodite mødte sin Adonis. Det er der sådan set også mere kultur i end en automatisk parkeringskælder...