Kåldolmere

Lækkerier fra det klassiske danske køkken

I min barndom fik vi kåldolmere med jævne mellemrum. Det var et af min mors glansnumre - omhyggeligt samlet og med tynd bomuldsnor omkring med en lille sløjfe, så snoren nemt kunne fjernes. Og så var der noget, der var en specialitet i det hansenske hjem, har jeg sidenhen fundet ud af: Min mor serverede kåldolmerne - eller hvidkålsroulader, som vi kaldte dem - med mere kål i tynd brun sovs og ikke kartofler, som alle nettets opskrifter ellers fordrer.

Torsdag aften fik jeg en ubændig lyst til netop kåldolmere, som jeg ikke har fået i årevis - og derfor måtte jeg lige ty til nettets opskrifter.

Det var nu ikke så svært at lave. Et kålhoved dampes let i et par minutter, så de yderste blade let kan fjernes, uden at de går i stykker. Så koger man bladene yderligere nogle minutter, så de bliver bløde og medgørlige. Den grove midterribbe skæres af, og man laver så en fin lille pakke med frikadellefars. Jeg valgte at lave dem uden snor. Med lidt behændighed kan det sagtens lade sig gøre.

Pakkerne - 8 styks ud af et halvt kilo fars - placeres i bunden af en gryde og koges i en halv time i lidt bouillon. Herefter steger man kåldolmerne let på en brandvarm pande, så kålen karamelliserer. Det giver en fantastisk smag.

Herefter lavede jeg en dejlig sovs af pandeskyen og kogevandet - og så sprang jeg over, hvor gærdet er lavest og serverede kåldolmerne med små timiansauterede vildmosekartofler.

Som sagt - det var ikke så svært. En times koncentreret indsats og vi havde det herligste vintermåltid på bordet. Det vil jeg gøre lidt oftere.