Ristet helleflynder

Skagen Fiskerestaurant lever op til renommeet

Helleflynderen var guddommeligt perfekt..

Det begyndte med en mindre, ægteskabelig krise.

Jeg mente, at det dejlige pinsevejr skulle bruges på haven - og måske lidt grillmad på havepejsen. Dina mente bestemt, at vejret skulle udnyttes til en køretur.

Deri var jeg ganske uenig. Kører sådan set nok til hverdag, så fanden stå i også at gøre det, når man har fri. Men som det så ofte går, fik konen sin vilje - for husfredens skyld.

Så 2. pinsedag om eftermiddagen gik turen mod Skagen. Det var et velvalgt tidspunkt, for pinse-rykindet havde lagt sig - og der var til at være i den i øvrigt hyggelige og smukke havneby.

Der var heller ikke så megen diskussion om målet for aftenmåltidet. Det måtte nødvendigvis blive Skagen Fiskerestaurant, når nu solen skinnede, og det i det hele taget var til at sidde udendørs.

Skagen Fiskerestaurant har et flot renomme - men på den anden side set er det altså også lidt af must i Skagen. Det er her, man kommer for at blive set - gerne solariebrun i femøren, solbriller kækt skudt op i panden og iført sejleroutfit, halvlange bukser og vatteret mærkevarevest. Afsætningen går mere eller mindre af sig selv, så man kunne frygte, at enten var køkkenet slapt - eller priserne så høje, at almindelige mennesker ikke kan være med.

Men lad det være sagt med det samme - alle bekymringer blev gjort til skamme. Restauranten levede fuldt ud op til de kulinariske forventninger - og vi slap da også rimeligt billigt fra udskejelserne, der i øvrigt var ganske beskedne. Der skulle jo føres motorkøretøj på betryggende vis.

For en gangs skyld var vi også enig om at spise det samme. Vi valgte fra husets forholdsvis overskuelige aftenkort en gang gravad laks som forret og en ristet helleflynderfilet som hovedret.

Sådan skal gravad laks serveres i vore dage.

Laksen var i orden - helt grundlæggende. Moderne anrettet - hvor man skærer forholdsvis tykke skiver på tværs i stedet for den traditionelle facon, hvor man skærer tynde skiver på langs af fisken. Garneret med dild efter bogen - og så efter den nye nordiske tradition pyntet med lidt smulder af ristet rugbrød og et par diminutive dråber aioli. Men nu var vi jo i Skagen, så der var også tyttebær på - og det gik fint i spænd med fisken. Det gør tyttebær forresten næsten altid...

Til laksen serveredes både rugbrød og små flutesstykker. Rugbrødet var dejligt, frisk og hjemmebagt, men jeg vil nu nok mene, at der måske var gået lidt lang tid, siden flutesstykkerne var kommet ud af ovnen. Og, oh rædsel, jeg kunne måske også have lidt på fornemmelsen, at de måske lige havde fået en tur i ovnen for at vække dem til live igen. Særlig godt var det ikke, men rugbrødet tog stikket hjem...

Hellefiskeeksperten sagde god for helleflynderen.

Helleflynderen var til gengæld guddommeligt perfekt. Den sad bare i skabet hos både Dina og mig - selv om jeg kunne have frygtet, at Dina ville være blevet skuffet over helleflynderen, der jo er knap så fed som de grønlandske hellefisk.

Det var netop helleflynder når den er bedst. Et tommetyk filetstykke, som man ikke finder hos andre fisk. Ristet ved høj varme, så overfladen var gylden, men alligevel frisk og saftigt indvendigt. Bare perfekt.

Fisken blev serveret på en yderst delikat bund af pasta risonni, spinat og pesto. Pasta risonni er små rislignende pastastykker - og her var de tilberedt nærmest som risotto med både ost og hvidvin. Meget, meget lækkert.

Til maden drak Dina en såkaldt Skawskum fra det lokale bryghus. På hjemmesiden omtaler Skagen Bryghus øllen som en rigtig dameøl - og den faldt da også helt i Dinas smag. Chaufføren nøjedes med to æblemost. Som altid på den slags spisesteder den økologiske fra Søbogaard - selv om jeg lige så gerne drikker Rynkebys.

Vi blev enig om at køre, inden det blev mørkt - så desserten måtte vente, til vi kom hjem. Men vi var nu så mætte og tilfredse efter en god aften, at den fritterede camenbert blev udskudt til tirsdag...