I Olsenbandens fodspor
Bunkermuseet lever højt på Olsenbanden. |
Misforstå mig ikke - det har været ganske hyggeligt. Vi har fået masser af god mad, for Lasse er jo en ørn i et køkken - og den lille purk er både underholdende og imponerende rap i replikken. Det kommer der sikkert af at bo på Nørrebro - og spørgsmålet er, om han ikke snart skal på genopdragelseslejr i det jyske?
Spøg til side. Dina har haft nogle gode dage sammen med Adam - og ikke mindst en daglang tur i Fårup Sommerland, hvor der stort set ikke var en forlystelse, der ikke blev prøvet, var en succes.
Dette navnetræk får det til at krible i de små kleptoman-pølser. |
Det er i hvert fald en historisk tilsnigelse, når kommandantens pengeskab er mærket Franz Jäger. For det firma fandtes ikke under krigen, men er dog siden blevet et handelsmærke for et dansk brandskab. Og forresten har der heller aldrig været et pengeskabsfirma i Birmingham, der hedder Francis Hunter, eller et i Paris, der hedder Francois Chasseur.
Adam tjekker ekkoet i kanongården. |
Og nu har lille Adam i hvert fald været nede i bunkeren fra Olsenbanden - og oven i købet prøvet kræfter med ekkoet i kanongården. Hvad mere kan man forlange, få måneder før at det er slut med friheden - og folkeskolen og I-padderne kalder?
En is fra Havnecafeen er nu heller ikke det værste... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar