Mad nok på wok
Flot ser det ud - med wokkerne på stribe og der er tændt op... |
Så er der serveret. |
Selv om jeg ikke har prøvet at arbejde med bål-wokker før, havde jeg besluttet, at det var den rigtige løsning til opgaven. Så vi havde fået fat i seks store wokker på hver godt en meter i diameter.
Menuen var en gedigen og mættende karry-ret med kylling - og alt gik efter planen. Maden smagte oven i købet godt. Måske lidt for godt - for jeg begyndte godtnok at få sved på panden, da jeg så, hvor hurtigt maden forsvandt.
Jeg blev bange for, at jeg måske havde regnet forkert - og at der var for lidt mad. Men da det hele var forbi, stod det klart, at kalkulerne holdt -og alle blev mætte. Men jeg havde da også fået lidt hjælp i planlægningen fra både lillesøster og Kim fra Jens Bang. Tak for det.
I øvrigt er planlægningen alfa og omega i sådan en opgave. Når først bålet er tændt, er der ikke meget, man kan gøre, hvis der er noget man har glemt.
Og med en god håndfuld topmotiverede og engagerede hjælpere fra Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, så er det altså ingen sag at køre successen hjem. Så tak for hjælpen til at alle.
Og allermest lunede så ungernes kommentar: "- Det smager mega-lækkert..." Det er altså en større ros end en Michelin-stjerne.
Briefingmøde kl. 15.00. Bossen bød på citronmåne og kaffe... Foto: Helge Hoff |
....Men i den virkelige verden er en kold øl i pausen nok så vigtig... Foto; Helge Hoff |
Kl. 18.00 stod maden på bordet og spejderne i kø. Foto: Helge Hoff |
Og ungerne... De havde bare en herlig weekend. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar