Søndagens fly

Nyt fly i bogen

Dina har taget plads på "gunner"-sædet.

Søndagens afrejse fra Tasiilaq gik sådan set helt efter bogen - bare med et døgns forsinkelse.

Turen fra Tasiilaq til Kulusuk foregik med Bell 212 fra Air Greenland. Det er normalt på den korte tur - men vi havde luret boardingen denne gang - og Dina og jeg kunne derfor sætte os til rette på det bagbords "gunners seat" i den gamle militærhelikopter.

Det er den bedste plads, for dels er der mest plads - hvilket godtnok ikke siger ret meget i den type fly - og dels er der en formidabel udsigt gennem de store ruder i sideporten. Temmelig ideelt til at fotografere fra, hvis ellers man kan finde sig i at flyve med siden til flyveretningen.

Pladsen er trang i Bell'en.

Turen fra Kulusuks mudrede grusbane og til Reykjaviks gamle, engelske militærlufthavn foregik med det islandske selskab Air Iceland, der ikke må forveksles med Icelandair - og dog.
For selskabet, der tidligere hed Nordurflug, er i dag ejet af Icelandair Group - og kan vel bedst beskrives som Iceland Airs indenrigsselskab. Men ud over indenrigsflyvningen tilbyder selskabet også flyvninger mellem Island og Grønland - blandt andet til Nuuk, Narsarsuaq og Ilulissat samt altså også Kulusuk.

Air Iceland har forresten - i en helt anden sammenhæng - tidligere været omtalt her på bloggen.

Fokker 50 i Reykjavik.

Men tilbage til Kulusuk. Sandelig om ikke jeg også fik et nyt fly i bogen. Turen foregik med en Fokker 50 - og denne flytype har jeg faktisk aldrig fløjet med før. Ikke fordi flyet var så forfærdelig anderledes end andre tilsvarende flytyper som for eksempel Dash-8 eller ATR 42. Det mest specielle ved flyet var nok, at gulvet var tæt på vandret under flyvningen. De fleste fly plejer ellers at hænge lidt med halen under normal flyvning.

Dette indlæg er det foreløbigt sidste om vores tur til Østgrønland. Der er stadig mange fotos at sortere og arbejde med - men nu er festen forbi, som man siger i Grønland. Det er forår - og haven skal altså have sin del de kommende dage.

Den gode udsigt fra helikopteren bød blandt
andet på isfjelde i Ammasalik-fjorden.

Lige inden landingen i Kulusuk.

På denne søndag - efter piteraqen - havde Bell 212
ikke mindre end otte returflyvnnger til Tasiilaq.