Nyt fly i bogen
Dina har taget plads på "gunner"-sædet. |
Turen fra Tasiilaq til Kulusuk foregik med Bell 212 fra Air Greenland. Det er normalt på den korte tur - men vi havde luret boardingen denne gang - og Dina og jeg kunne derfor sætte os til rette på det bagbords "gunners seat" i den gamle militærhelikopter.
Det er den bedste plads, for dels er der mest plads - hvilket godtnok ikke siger ret meget i den type fly - og dels er der en formidabel udsigt gennem de store ruder i sideporten. Temmelig ideelt til at fotografere fra, hvis ellers man kan finde sig i at flyve med siden til flyveretningen.
Pladsen er trang i Bell'en. |
For selskabet, der tidligere hed Nordurflug, er i dag ejet af Icelandair Group - og kan vel bedst beskrives som Iceland Airs indenrigsselskab. Men ud over indenrigsflyvningen tilbyder selskabet også flyvninger mellem Island og Grønland - blandt andet til Nuuk, Narsarsuaq og Ilulissat samt altså også Kulusuk.
Air Iceland har forresten - i en helt anden sammenhæng - tidligere været omtalt her på bloggen.
Fokker 50 i Reykjavik. |
Dette indlæg er det foreløbigt sidste om vores tur til Østgrønland. Der er stadig mange fotos at sortere og arbejde med - men nu er festen forbi, som man siger i Grønland. Det er forår - og haven skal altså have sin del de kommende dage.
Den gode udsigt fra helikopteren bød blandt andet på isfjelde i Ammasalik-fjorden. |
Lige inden landingen i Kulusuk. |
På denne søndag - efter piteraqen - havde Bell 212 ikke mindre end otte returflyvnnger til Tasiilaq. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar