Gourmanderier....

Sæsonafslutning i sildelauget

Skaldyrstallerken under opbygning.

"- Det går lige an -for en rigtig gourmand." Det kunne passende være temaet for forårets sæsonafslutning i Ølands navnkundige sildelaug. For fredag aften mødtes de muntre herrer til en rigtig treretters med gode vine.

Oldermanden var gået shopamok og havde sat en menu af de helt store op. Vi lagde ud med en tallerken med alt godt fra havet - af oldermanden benænvnt skaldyrstallerken - men for at være helt præcis var der nærmest tale om en fusion mellem det kolde nordiske overblik og oriental-tropiske specialiteter fra Rangoon og Kinabugtens kaj.

Fra de syv have...

Forretten bestod af et righoldigt udvalg af havets frugter. Blåmuslinger dampet i hvidvin, jomfruhummer, røget laks, tigerrejer og tangsalat. Og endelig for ligesom at bevare jordforbindelsen var det hele garneret med lidt pluksalat. Egentlig var det også meningen, at der skulle have været Limfjordskaviar med, men det glemte de gode gourmet/mander fra Øland i farten.

Smeltende mør og velsmagende lammekrone.

Oldermanden havde i øvrigt ladet sig besnakke og beskænke i Sigurd Müllers Vinhandel og havde hjembragt nogle flasker Pinot Blanc fra Trimbach i Alsace. Efter bloggerens opfattelse er det ganske enkelt en af verdens bedste hvidvine og det helt perfekte valg til maritime udskejelser på spisebordet - omend jeg forresten ikke kan komme i tanke om ret mange lejligheder, hvor Trimbachs druer ikke duer.

Efter denne tour de force på de syv have var det tiden igen at rette blikket mod nord i form af stegte lammekroner minimalistisk serveret med nye franske kartofler, masser af brun sovs og en lidt bizar creme med mynte og peanuts. Hertil en god fuldrød vin fra Toscana - også fra Sigurd Müller, der helt åbenlyst havde haft et godt tag på oldermanden.

Til dessert stod den på en helt lokal specialitet - kopieret fra lørdagens fest i det lille hus på Øland. Rabarberkompot med hvid ganache og karamelliseret hvid chokolade - pyntet med et par mynteblade fra haven.

Rabarberkompot med hvid ganache og karamelliseret hvid chokolade.

På forhånd havde vi besluttet, at Trimbachen egentlig også var en god og forfriskende følgesvend til denne syrligt-søde dessert - men alt, hvad der smager godt, får jo alt for hurtigt en ende. Hvidvinen var forsvundet som dug for solen under forretten - og desserten blev skyllet ned med rødvinen fra hovedretten.

Det er tildragelser som denne, der gør, at jeg nødvendigvis må dvæle lidt ved forskellen mellem en gourmet og en gourmand - og kommer frem til den lidt selvkritiske konklusion, at de gode mænd i det gode sildelaug nok har en tilbøjelighed til at være lidt mere -mand end -met. Men hvad gør det? Når bare vi har det sjovt.

Aftenen sluttede i øvrigt i forbløffende god ro og orden - og vi kunne aflevere et skinnende rent medborgerhus-køkken til sommerens store fester.