En stille dag ved fjorden
Klyderne går rund med næbbet i vandskorpen - i modsætning til os andre... |
Men foråret har været koldt - og bøgen venter høftligt med at springe ud, til anemonerne i skovbunden har fået deres del af forårslyset. Det føles ærlig talt som om, det er lidt sent i forhold til normalen - men det er nu nok kun en følelse.
Nede i Ulvedybet er der fred og ro. De fleste af fuglene ligger jo på rede netop nu - og der er ikke meget at se. Men klyderne - de er der, og der er mange af dem. Uvægerligt kommer jeg til at tænke på TV-underholdningen, da den stod på røde lejesvende og ikke mindst Kaptajn Klydes Flimmercirkus - under stadig kontrol af Erhard Jacobsen og Kleins Komiske Laboratorium.
Så sjov er klyderne i Ulvedybet ikke - men en spændende fugl alligevel, der ikke rigtig ligner noget som helst andet - og derfor er nem at kende.
Det ar varmt og vindstille. Man fornemmer stilheden på sølvmågen, der har taget plads i Erlings jolle, mens den spejder ud over fjorden.
En stille stund i en sølvmåges liv. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar