Tager strøm på kunderne...
El-selskab leger Robin Hood med forbrugernes penge. |
I gamle dage var tingene enkle. Tag nu for eksempel strøm. Den købte man hos det lokale el-værk – og dermed basta. Var man utilfreds med prisen, mødte man op på generalforsamlingen og brokkede sig, mens man fortærede rullepølsemadder.
Sådan er det ikke mere. Vi har fået fri konkurrence – og teoretisk set kan jeg købe min strøm i Guinea-Bissau i stedet for i Brovst, hvis jeg har lyst til det.
Meningen med dette system er vist nok, at strømmen skal blive billigere. Jeg ved det ikke – for jeg orker ikke at undersøge det – eller at skifte for den sags skyld. Eftersom 80 procent af elregningen er afgifter – målerafgift, energiafgift, netafgift, moms og så videre, er besparelsen sikkert også temmelig marginal ved at skifte.
Stor ståhej for ingenting, så i stedet bruger jeg den lokale leverandør, der i vore dage her på egnen hedder Nyfors. Og det er altså Nyfors, der nu har kastet sig over fodboldmarkedet – en af de mest sikre metoder til at tabe penge i dagens Danmark. For i den branche er der som bekendt ikke langt fra børsen til skifteretten – eller fra Jammerbugt til Jammerdal.
Man behøver ikke at være økonomiprofessor for at finde ud af, at jeg – og Nyfors øvrige kunder - helt åbenlyst betaler for meget for strømmen, når det lokale elværk påtager sig mæcenens rolle og forærer en pose penge til Jammerbugt FC.
Det er næppe et initiativ, der er til glæde for el-kunderne, men fint nok for både boldklubben og elværksbestyreren, der nu kan se frem til plads på VIP-bænken til næste kamp. Nåja, elværksbestyrere findes jo ikke mere – nu er de administrerende direktører.
Nu er der så mange, der kan kalde sig administrerende direktør , så hvis man vil være noget ved musikken, husker man lige at skrive CEO efter titlen. Det har Nyfors-chefen husket på selskabets hjemmeside. Det er udenbysk – og betyder Chief Executive Officer. Så kan det næppe blive finere, når man sidder der på bænken sammen med træneren for FC Jammerbugt.
For resten er CEO’ere også den slags folk, der omgiver sig med en hær af controllere, informationschefer , HR-chefer, IT-chefer og andre fine folk. Det gør næppe heller strømprisen billigere.
Nu kan man jo indvende, at det er et fint og veldædigt formål sådan at støtte en boldklub, så de unge ikke hænger på gadehjørnerne. Men hvorfor skal vi lige gøre det over el-prisen. Hvad har el med fodbold at gøre? Hvorfor ikke simpelthen overlade det til de mennesker, der går til fodbold? Er det for resten fair kun at støtte en enkelt klub i lokalområdet. Hvad med skakklubben? Fotoklubben? De overvægtige damer, der danser zumba? Eller hvad med at støtte en golfklub og sælge ægte Golfstrøm?
Så kunne jeg selvfølgelig skifte til et andet selskab, hvis jeg er utilfreds. Men som sagt orker jeg det ikke – og det hjælper jo heller ikke. For et andet herværende elselskab markedsfører sig ved at give lamper til det mørke Afrika. Som om det er så meget bedre? Men det er sikkert nogle sjovere tjenesterejser, CEO’en, controllerne, informationscheferne, HR-manageren og så videre kommer på, når de vælger at støtte folk i Afrika. Der er ligesom mere svung over Afrika i forhold til Blokhus. Og elkunderne – de sagesløse tosser – betaler jo alligevel.
Men igen: Hvorfor ikke overlade støtten til Afrika til dem, der interesserer sig for det – i stedet for at alle skal være med til at betale det over strømmen?
Forresten er jeg også forarget over, at mit selskab bruger af kapitalen på at investere i bredbånd og andre forretningspåfund. Det ender jo med at blive en blandet landhandel, som ikke engang CEO’en kan overskue. Det minder lidt om bankerne - udgifterne løber løbsk, og så er der jo ikke andre end kunderne til at betale.
Det vil klæde el-selskaberne, hvis de koncentrer sig om at skaffe os billig strøm. Det er det, vi har dem til.
P.s. I øvrigt bekymrer det mig, at Nyfors nederst i meddelelsen om sponsoratet skriver: ”Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer.” Betyder det, at vi nu risikerer, at der pludselig ikke er strøm i kontakten, fordi Nyfors har udsolgt?
Offentliggjort første gang i Nordjyske Stiftstidende 18. maj 2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar