Uddannelsesvanviddet

Heldagsskolen vil ødelægge den danske frivillighedskultur, spejderne og idrætsforeningerne

Børn leder børn er et bærende princip i
spejderbevægelsen. Det bliver svært at fastholde,
hvis den socialistiske regering får held til at indføre
heldagsskolen i Danmark.

Danmark er det eneste land, hvor analfabeterne både kan skrive og læse. Jeg tror, at det var PH, der sagde sådan en gang – og citatet trænger sig voldsomt på, fordi regeringen – til samtlige partiers begejstring  - har fremsat et forslag om, at skoleeleverne nu skal gå i skole i 37 timer – svarende til en normal arbejdsuge.

Sig mig lige en gang – vil dette danske uddannelsesvanvid da aldrig stoppe? Vi har et Folketing befolket med akademikere, der tror, at al livets lærdom kan læres på en skolebænk. Tilsyneladende er en lang skoleuddannelse vejen til evig lykke i dagens Danmark – og derfor skal alle danskere formes i MF’ernes billede.

Ikke desto mindre går der folk rundt, som ikke kan finde et arbejde – efter cirka 20 års uddannelse på skatteydernes regning. Hvis man efter alle disse år på skolebænken ikke er i stand til at finde et arbejde på egen hånd, er man sandsynligvis enten dum eller doven – eller i værste fald begge dele. Under alle omstændigheder er skolepengene spildt, som man sagde i gamle dage. Og det er i hvert fald at smide gode penge efter dårlige penge, hvis løsningen fra arbejdsformidlingens endeløse flok af sagsbehandlere er endnu flere såkaldte kompetencegivende kurser. Det er en helt anden form for hjælp, der her er brug for, frygter jeg.

Regeringen vil have, at vi alle skal have fine, lange uddannelser, men samtidig hyler man op om såkaldt social dumpning, lige så snart en arbejdsgiver vil ansætte en østeuropæer til det manuelle arbejde. Vi kan nu en gang ikke leve af at klippe hinanden – og det beskidte arbejde skal også gøres.

Hvorfor skal alle danske børn tvinges igennem et langt skoleforløb – uden at det naturligt passer til deres evner og interesser? Genetisk set adskiller den danske befolkning sig vel ikke så meget fra resten af verdenen, at danske børn kun kan bruges som akademikere? At have som mål at 95 % af en årgang skal have en længerevarende uddannelse, er måske at spænde buen en anelse for hårdt – henset til talentmassen – og kan kun føre til en forringelse af de uddannelser, der virkelig kræver evner og talent.

Problemet med den såkaldte heldagsskole er, at den forringer børnenes muligheder for at snuse til praktisk arbejde. Jo, de kan måske godt komme i praktik, men vi nægter dem altså chancen for at opleve stoltheden ved at tjene egne penge. Det burde faktisk være en menneskeret.

Tillad mig lige at minde om, at adskillige af verdens største virksomheder er grundlagt af folk, der er begyndt som avisbude.

Fritidsjobbet som avisbud, flaskedreng, piccolo er en fantastisk introduktion til en tilværelse i arbejdslivet. Man lærer at indordne sig og kun tage de nødvendige kampe, man bliver målrettet og bruger megen tid på at udvikle arbejdet, så det klares nemmest muligt. Det giver meget mere end skolebænken – og hvis regeringen vil Danmarks ungdom noget som helst godt, skal man i stedet arbejde for at afskaffe alle de EU-forordninger, som gør det umuligt for børn og unge at tjene deres egne penge.

Og skulle den unge nu engang få lyst til en længerevarende uddannelse, er det da helt fint, at de kan arbejde ved siden af – og igen opleve stoltheden ved at ernære sig selv i stedet for blot af være passiv SU-modtager. 

Tillad mig også at minde om, at nogle af landets bedste ledere har lært håndværket som spejdere eller frivillige ledere i idrætsverdenen. Hvordan forestiller man sig, at børn skal få tid til disse sunde og udviklende interesser, når de nu skal gå i skole på fuld tid? Jeg frygter, at heldagsskolen vil få alvorlige følger for den danske frivillighedskultur, spejderne og idrætsforeningerne.

Det vil være synd og skam, for det er i livets skole – og ikke på skolebænken - at man for alvor lærer noget.

Nu skal man jo ikke kimse af uddannelse og ikke mindst dannelse. Det er slet ikke det, som er mit ærinde – men hvorfor skal uddannelsen altid ligge i akademiske rammer med fine eksamensbeviser og kompetencer? Hvorfor ikke satse på noget af det fineste i det danske uddannelsessystem – højskolerne. Her har man gennem flere end 100 år uddannet danske foregangsmænd i mange erhverv – helt uden eksamensbeviser og beriget landet med mennesker, der måske ikke var uddannede, men i hvert fald dannede.

Offentliggjort første gang i Nordjyske Stiftstidende 1. december 2012.