Dommedag

Vrøvl, nonsens og ammestuehistorier

Det har i den forløbne uge vakt opsigt, at Kina har fængslet en række dommedagsprofeter. Jeg kunne ønske, at danske myndigheder brugte en tilsvarende praksis.

Det ville lette alvorligt på arbejdsløsheden blandt journalister - og det ville spare landets lyttere og seere for utrolige mængder fordrukkent sludder.

For fredag kunne man ikke åbne en radio eller et fjernsyn uden at få beretninger og orienteringer om den forestående dommedag, der angiveligt skulle finde sted fredag.

Jeg tør ikke sige, om journalister er dummere end gennemsnittet - eller om de bare anser lytterne og seerne for at være dumme. Men det altså ikke seriøs nyhedsformidling - og det er gabende uinteressant. Dommedagsprofetier er ikke andet end religiøst vås, vrøvl, nonsens og ammestuehistorier.

Reykjavik og jorden gik ikke - som ellers
forudsagt - under i halvtredserne.

Myten om jordens undergang og dommedag er en gammel opfindelse - og har altid tiltrukket mentalt forvirrede mennesker uden ståsted. Men at tro at den slags har en bred interesse er for dumt. Den slags uvidenskabeligt nonsens skal slet og ret ties ihjel - også selv om det ville betyde, at et par journalister fik et par timer i tugthuset.

Alligevel vover jeg så et øje og kører med på bølgen, for i gårsdagens mediehysteri kom jeg til at tænke på en dommedagshistorie bragt til torvs af den islandske forfatter Arnaldur Indriðason i bogen "Tavs som graven". Historien er af den mere fornøjelige af slagsen. 

Den islandske hovedstad, Reykjavik, var i halvtredserne hjemsøgt af en dommedagsprofet, der forudsagde jordens dengang nært forestående undergang. Han havde samlet sig en pæn sekt af troskyldige proselytter, der planlagde at tilbringe deres sidste aften på jord med en sammenkomst i Reykjaviks nedlagte gasværks-beholder.

Reykjavik før dommedag i form af finanskrisen.

Efterhånden som dommedagstimen nærmede sig, gik naturen over optugtelsen blandt de stærkt troende islændere - og der blev kopuleret voldsomt i og omkring gasværksbeholderen. Når nu jorden skulle gå under, var der jo ingen grund til at være så forsigtig. 

Nu gik jorden jo som bekendt ikke under - og ni måneder senere oplevede Reykjavik et sandt fødselsboom. De stakkels nyfødte måtte lide den tort under opvæksten at gå under betegnelsen "gasværksbørnene". Og sådan kan det gå, når veltalende religiøse tosser får tag i rodløse mennesker...